© Côtes du Vin 2024

Kære Vinbrødre. Så nærmer vi os desværre forårets sidste vinsmagning i Côtes du Vin. På onsdag den 6 juni fra kl. 17 mødes vi hos Lars B i Søllrød, nærmere bestemt Søllerødlund 3 i Holte, en sidevej til Skodsborgvej. Selve vinfordraget starter kl.18 som sædvanligt, men der er altså mulighed for at komme lidt før hvis man har lyst. Som I sikkert husker så får vi en vinambassadør fra Skovgaard Vine til at komme og holde foredrag for os, emnet er kraftige australske rødvine, noget som mange af os holder meget af, så jeg er sikker på det nok skal blive en stor succes. Som jeg tidligere har skrevet, skal vi være mindst 20 personer, så hvis du mod forventning ikke kan komme til forårets sidste vinsmagning, må du endelig give besked direkte til Lars med det samme. Jeg beder til at vejret ændre sig, lige nu er det 10 grader og kraftig regnvejr udenfor, så vi har mulighed for også at være lidt ude i Lars' skønne have. Så på gensyn på onsdag den 6 juni i Søllerød. Vinlig "sommer" hilsen Le President Jens Erik P
Hej vinbrødre. Tak for sidst og tak til Torben C for hans yderst interessante og velforberedte vinforedrag med Malbeck rødvine fra Argentina som emne. Jeg synes personligt, at de smager utroligt meget bedre en prinsens vine fra Cahors. Alkohol procenten var mellem 14-15,8%, og det er jo noget vi kan lide i klubben. Aftenen afsluttedes med at 11 medlemmer fik sig en øl udendørs på det lokale "stamværtshus" - superhyggeligt. Der er arrangeret en gratis vinsmagning, måske med lidt ekstra overraskelser, med Skovgaard vine onsdag den 6 juni 2012. Vinsmagningen foregår hos Lars B, Søllerødlund 3 i Holte, og dørerne åbner fra kl. 17.00, hvis der skulle være nogen som havde lyst til at komme lidt tidligt og måske indtage et lille glas i den fantastiske have. Jeg glæder mig til at se Jer allesammen til forårets sidste vinsmagning, så husk at skulle du mod forventning frivilligt gå glip af denne fantastisk vinsmagning med superlækre Australske røvine bl.a. fra Red Head Studios, så husk at give Lars besked i god tid. PÅ gensyn den 6 juni i Holte. Le president Jens Erik
Kære vinbrødre. Tusind tak for i fredags, det var som sædvanligt en utrolig hyggelig generalforsamling, selvom I sikkert synes at præsidents beretning var alt for lang. Omvendt så synes jeg, at det var lidt sjovt at forsøge at gennemgå klubbens 25 årige lange historie, med lidt anekdoter og sjove indslag blandet i. Vi fik en fantastisk middag med skaldyrssalat, oksemørbrad med tilbehør og chokolademousse til dessert. Jeg mindes ikke nogensinde at have fået en oksemørbrad som var så mør, så det var virkeligt lækkert. Jeg vil endnu engang takke Ole og ikke mindst hans kone for den dejlig mad, det kan nok ikke gøres meget bedre. Der var mange spændende og dyre vine, men desværre også nogle som var gået over tid, og som måtte kasseres. Sådan sker det en gang imellem når man gemmer sine vine for lang tid, så læren må være at skynde sig at drikke de dyre indkøbte vine inden det er for sent. Der har de sidste dage været en del skriveri på e-mail om den lidt uheldige afslutning på det ellers vellykkede arrangement, og jeg kan kun sige at det var lidt trist at det endte sådan, men jeg og alle andre har fuld forståelse for de frustrationer som Erik havde, og at de så blev lidt uheldigt fremført, er jeg helt sikker på hurtigt er glemt igen, så vi kan komme videre i vores herlige vinklub med det det hele drejer sig om. Så nu er det blot at minde Jer om vores næste vinsmagning allerede på tirsdag efter påske - 10/4-12 kl. 18.00 i vores lokaler, hvor Jan R står for underholdningen. Jeg har desværre allerede modtaget afbud fra Erik, som har tænkt sig at holde ferie i den uge og fra Lars B, men jeg forventer selvfølgelig at se alle Jer andre. Vinlig hilsen og god påske Le President Jens Erik
Indkaldelse til Generalforsamling den 23. Marts 2012 kl. 18.00 i Côtes du Vin i lokalerne på Thurøvej 24, 2000 Frederiksberg. Dagsordenen ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Præsidentens beretning 4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab 5. Indkomne forslag 6. Kommende arrangementer 7. Fastsættelse af kontingent 8. Valg af præsident, kasserer og revisor 9. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt indsendes til præsidenten senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Ved sidste vinmøde den 2 feb. 2012 blev det besluttet at vores 25 års jubilæumsmiddag i vinklubben skal foregå i vores lokaler på Thurøvej efter afholdelse af generalforsamlingen. Der var flere forslag til hvordan vi skulle festligholde jubilæet, men Ole Z's forsalg om selv at stå for madlavningen i tæt samarbejde med hans kone vandt. Vi skal hver især selv medbringe min. 2 fl. rødvin el. hvidvin (jeg skal nok forsøge at koordinere det når vi nærmer os dagen så ikke alle tager rødvin med og vi ikke har hvidvin til forretten). Søren L tager Cognac med, og der skal også aftales hvem der medbringer øl til generalforsamlingen og til efter middagen. Jeg vil selvfølgelig meget gerne modtage emails allerede nu, med jeres egne ønsker om hvad I ønsker at medbringe af vin, spiritus el øl, for det gør koordineringen meget nemmere. Jeg vælger allerede nu at videresende et forslag fra Ole Z., som vi skal behandle på generalforsamlingen. Jeg opfatter selv forslaget som en ændring af vores vedtægter, men det kan vi diskutere om i er enige i til generalforsamlingen. ¨Venteliste til vinklubben. Hvert nuværende medlem af vinklubben kan have en navngivet person på ventelisten. Hvis man ønsker en anden person ind på ventelisten, end den person man først har nævnt, kommer den nye person bagerst i rækken på ventelisten. Hvis et flertal af klubbens medlemmer ikke ønsker det nye medlem af vinklubben, kan det nye medlem ikke optages i klubben. Ved stemmelighed er præsidentens stemme udslagsgivende. Ventelisten kan til enhver tid ses af klubbens medlemmer og styres af revisoren.¨ På gensyn til 25 års jubilæums generalforsamling og middag d. 23/3-2012 kl. 18.00 Le president Jens Erik P
Kære vinklubmedlemmer i Côtes du Vin. 2011 er ved at rinde ud, og traditionen tro vil jeg ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 2011 har været et meget spændende år i vinklubben, hvor vi 3 gange har haft besøg udefra, og de foredragsholdere der afholdt smagningerne, har tilføjet en ekstra dimension til vores normale vin arrangementer. Der har været rigtig mange dejlige vine i løbet af året, og ikke mindst mange rigtig gode og hyggelig aftener, som jeg personligt altid glæder mig til. Jeg håber, at 2012 vil blive ligeså, eller måske et endnu mere spændende vinår i Cotes du Vin, så jeg glæder mig til at fejre 25 års jubilæum med Jer allesammen og forhåbentlig bliver vores vin tur sydpå til noget i løbet af efteråret 2012. I forbindelse med vores generalforsamling i marts, mener jeg at der blev nedsat et frivilligt "udvalg", som skulle stå for arrangementet, så jeg glæder mig til at høre mere om det i begyndelsen af det nye år (I ved selv hvem der meldte sig) så jeg ser frem til at høre fra Jer. Hils familien og endnu engang glædelig jul President julehilsen Jens Erik
Kære vinbrødre. For første gang i min tid som præsident i vinklubben, fik jeg ikke sendt jer en hilsen inden sommerferien - en ferie som der sikkert er et par stykker af Jer, som stadig har til gode. Det skal jeg selvfølgelig beklage, men jeg har haft forrygende travlt inden ferien, og vælger derfor nu istedet, at sende en lille reminder, nu vor efterårs sæsonnen står for døren. Det er sikkert de fleste af Jer som har holdt sommerferie, og jeg håber at I har nydt den, selvom vejret i Danmark (hvis I har været her), ikke har vist sig fra den bedste side i juli måned, og her i starten af august. Jeg skulle egentlig male min nye carport og redskabsskur, men må desværre holde en pause i dag, fordi regnen siler ned og har gjort det hele dagen. Jeg håber, at I alle har fået slappet af og nydt nogle dejlig og spændende vine i løbet af sommeren. Der findes ikke noget bedre end en varm sommeraften på terassen, med familie og venner, en lækker grillet bøf eller måske noget laks på Weber'en, og så en super rødvin til, så er det værd at leve. Jeg plejer kort at gennemgå forårets vinarrangementer, men vil lade jer selv huske tilbage på de mange spændende smagninger vi havde. Vi mangler at få noget input fra Flemming Ø, Erik V og Steen M's vinsmagninger i april,maj og juni, så det er lidt svært at huske præcist hvad vi fik. Jeg håber, at I 3 vil sørge for at der kommer en smule information om hvem der holdt foredraget, hvilke vin vi smagte og evt. lidt om priserne. Overskriften i foråret har ihvertilfald været gæste foredragsholdere, og det har været rigtigt spændende med noget nyt input udefra, og en anden måde at holde foredragene på, med kyndige vineksperter. Det har jo nok også været lidt dyrere end normalt, men det er jo det vi skal kunne gøre i vinklubben, og det er rigtigt godt og sjovt. Vi nærmer os med hastige skridt efterårets første vinsmagning, og mandag den 5 September 2011 kl. 18.00 vil Per H. sørge for underholdningen, så hvis I ikke allerede har fået datoen noteret i kalenderen, så kan I nå at gøre det nu. Den 3 Oktober vil Peter R H. for første gang skulle præsentere os for nogen vine, og 2 November er det Søren H tur. Jeg håber, at I alle kommer den 5 september, (der er dog allerede afbud fra Jan R på alle efterårets vinsmagninger), og jeg glæder mig til at se hvad Per H. finder på i år. Så på gensyn og held og lykke til alle foredragsholderne, jeg glæder mig allerede. Præsidenten Jens Erik P.
Kære vinvenner, Tusind tak for sidst, det var som sædvanligt en rigtig dejlig og hyggelig aften. Ikke mindst fordi jeg blev genvalgt for 11 gang (slå lige den). Så jeg takker ærbødigt for valget og vil gøre alt for at leve op til tilliden. Tak til Erik V, og Henrik for at arrangere maden og Søren H for de dejlige Irma vine, og til Peter for tilskuddet på ølkontoen. Det er ikke mange dage siden, vi var sammen sidst, og nu skal vi allerede ses igen på Mandag 4/4-2011 kl. 18.00, hvor Flemming har lovet noget meget spændende på programmet, som I allerede har set i den mail han sendte forleden dag, Så på gensyn til endnu en dejlig aften i Cotes du Vin, hvor alt kan ske. Præsidentllige vin hilsner, Jens Erik ps: der var ikke den store tilslutning eller feedback på muligheden for en Alsace vinsmagning, eller Wine Makers dinner i maj, (desværre for jeg synes personligt at det lød rigtigt spændende), men jeg vil opfordre jer alle til at komme med ligende forslag en anden gang, det kan jo være at der er større tilslutning og mulighed for en anderledes oplevelse.
Indkaldelse til Generalforsamling den 18. Marts 2011 kl. 18.00 i Côtes du Vin i lokalerne på Thurøvej 24, 2000 Frederiksberg. Dagsordenen ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Præsidentens beretning 4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab 5. Indkomne forslag 6. Kommende arrangementer 7. Fastsættelse af kontingent 8. Valg af præsident, kasserer og revisor 9. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt indsendes til præsidenten senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Jeg erindre om at der ved sidste møde blev aftalt at vi i år ville bestille maden udefra, og at der var nogle friske medlemmer som påtog sig opgaven med at finde ud af det, og andre som ville sørge for vin og øl.
Hej vinentusiaster i Cotes du Vin. Jørgen A har sendt mig nedenstående fra Skovgaard Vin. Jeg synes det lyder spændende, noget jeg selv tidligere har forsøgt at komme igang med, og ikke mindst muligheden for en gratis vinsmagning, hvor vi vil blive præsenteret for 10 forskellige vine, og samtidigt være med til at hjælpe en ny foredragsholder med en konstruktiv feedback, krydret med vores egen store interesse og viden om vin. Lad mig høre fra Jer, om jeg skal kontakte Skovgaard vin, og få arrangeret et vinforedrag, her i foråret.??? Jeg ved iøvrigt at Lars B. har forbindelser til Skovgaard vin, dette kan måske hjælpe os lidt på vej og få et spændende arrangement stablet på benene.!! Vinlig hilsen Præsidenten Kære Vinentusiast, Skovgaard Vine søger Vin-Ambassadører Skovgaard Vine udvikler sig hele tiden og nu søger vi freelance Vin-Ambassadører i hele landet. Har du en god viden og interesse for vin? Er du glad for at fortælle andre om din passion for vin? Kan du få andre til at dele din passion? Vores Vin-Ambassadører er vores ansigt udadtil ved events hos vinklubber, firmaer og på messer. Vi forventer at du som minimum kan investere 2 aftener om måneden, som vi vil honorere med en attraktiv løn samt andre spændende fordele, som vores branche kan tilbyde. Der er flere mulige indgange til dette job, du kan være en dygtig restaurationsmand/kvinde, du kan være foregangsmand i din lokale vinklub, du har måske vinbøger på natbordet i stedet for krimierne, eller du kan tidligere have været aktiv i branchen og savner ¨lugten af savsmuld i manegen¨. Fællesnævneren er at du brænder for at kommunikere din vinviden og vinglæde ud til andre, du kan smitte med din begejstring og du er troværdig og præsentabel. Vi tager os af set-up'et, du skal bare bringe din entusiasme og energi. Vi skal opfordre dig til at søge, selv om du ikke bor i nærheden af vores butikker - vores kunder er at finde fra Gedser til Skagen. Det er nødvendigt at du har kørekort og er villig til at bruge egen bil - du får naturligvis kørepenge efter statens takster. Har du spørgsmål kan du kontakte Projektleder Per Thorup på tlf.: 27 51 00 28 Din ansøgning skal stiles til pt@skovgaardvine.dk og vi glæder os til at læse om din begejstring for kvalitetsvine. Gratis smagninger tilbydes Skovgaard Vine forsøger altid at finde nye veje for at komme ud til vores kunder, og vi er nu ved at uddanne et team af dygtige vinfolk, der vil køre Riget rundt og afholde vinsmagninger. Som nævnt er vi nu ved at uddanne vores folk og i den forbindelse søger vi firmaer, vinklubber og andre vininteresserede, der kunne tænke sig at hjælpe os med den praktiske del af uddannelsen.. Kan du samle minimum 20 vininteresserede mennesker, kommer vi forbi med en gratis smagning. Naturligvis er der specielt gode tilbud på de vine vi præsenterer på aftenen. Vores nye folk vil afholde smagningen og vi vil lade 3-4 af vores nye folk præsentere vinene, så de kan lære af hinanden. En af vores rutinerede foredragsholdere vil naturligvis altid være med til smagningen som tovholder. Vi har udvalgt følgende temaer, som vi kan tilbyde: Italien Sydfrankrig Det klassiske Frankrig Spanien Australien I kan frit vælge hvilken smagning vil skal præsentere for jer. En smagning vil typisk vare 2-3 timer og vi gennemgår omkring 10 kvalitetsvine. Det eneste I skal sørge for er et egnet lokale, samt eventuelt lidt brød, ost, vand eller lignende - Vi kommer med vin, vinglas og smageskemaer. Er du interesseret i at hjælpe os, må du gerne ringe til Projektleder Per Thorup på 27 51 00 28 eller sende en e-mail til pt@skovgaardvine.dk Da vores kunder bor i hele Danmark, er der ingen geografiske begrænsninger - Vi kommer over hele landet….. Følg Skovgaard Vine på Facebook Bliv fan af Skovgaard Vine på facebook og få direkte opdateringer, hver gang der er nyheder, konkurrencer og specielle tilbud. Skovgaard Vine | Elmedalsvej 1 | 4200 Slagelse Tlf. 70 22 66 19 | Fax. 58 50 01 19 | www.skovgaardvine.dk
Hej Vinvenner, Rigtigt godt nytår, jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år, og er friske til årest første vinmøde på onsdag den 2/2-11 kl. 18.00, hvor Willi står for arrangementet. Der er desværre indløbet et par afbud, men jeg håber at se alle Jer andre på onsdag og glæder mig til forårets vin arragenmenter, På gensyn Vinlig hilsen Le President.
Hej Côtes du Vin medlemmer. Som man siger bedre sent end aldrig, så dette gælder også i forhold til min årlige julehilsen, som nu må være en forsinket en af slagens, men omvendt så når jeg lige her på årets sidste dag at ønsker Jer alle et rigtigt godt nytår - selvom jeg formoder de fleste af jer først læser dette nyhedsbrev i det nye år. Det har været en meget hektisk periode i mit arbejdsliv, så derfor har jeg prioriteret mit nye arbejde højest og derfor ikke nået at sende jer en julehilsen. Som nogen af jer har hørt, så lykkedes det i 2010 for mig, at komme tilbage på arbejdsmarkedet i et fast job i et jysk firma som hedder Skyline. Jeg er blevet ansat som projektleder, med ansvar for implementering af alle virksomheden store kundesager, men iøjeblikket har jeg mere fokus på at få ryddet op i det der er sket det sidste års tid. Det gælder om at være forandringsparat, og gå til opgaverne og udfordringerne med åbent sind og så bare knokle på at løse dem. Nok om mig, det her handler jo om vores vinklub og om året der er gået. Igen i år, har vi været vidt omkring i vinens verden. Vi startede året med vine fra en lille vinslot i Italien og der har både været vine fra det gamle og lukkede østeuropa, historiske vine verden rundt og ikke mindst prinsens vine fra Chauteau Caix, præcist og flot præsenteret få dage før regenten fyldte rundt. Personligt synes jeg det var ret sjovt, at høre alle de "kloge" i fjernsynet udtale sig om vinene og præsentere dem som noget fantastikt, og at man så lige selv havde smagt dem, og havde sin helt egen mening om dem. Heldigvis var flere af dem bedre end jeg husker dem fra tidligere. Vi havde også i året der gik besøg af Flemming Voss fra Wine e-shop, som præsenterde os for vine fra Californien. Det var rigtigt godt men også rigtig dyrt. Afslutningen på året blev en tysk hvidvins aften, og selvom vi roser os selv for at være alsidige og gerne vil smage så mange forskellige vine fra hele verden, så håber jeg ikke jeg fornærmer nogen ved at sige, vi altså er bedre til kraftige rødvine end halvsøde tyske hvidvine. I løbet af 2010, har vi igen fået "lukket hullet", og er blevet det maximale 20 medlemmer af vinklubben igen. Peter R. H. kom til som nyt medlem i efteråret, og jeg håber at han vil glæde sig til og nyde de fremtidige vinsmagninger i Côtes du Vin, ligesom alle andre medlemmer i vinklubben. 2010 bød ikke på arrangementer udenfor vores lokaler på Thurøvej, men jeg håber at vi i 2011 igen vil komme lidt "væk hjemmefra" og måske krydre det med ekstra vinsmagninger andre steder. Det er dejligt, at opleve og høre andre holde foredrag, så jeg vil opfordre jer til at komme med forslag til andre vinoplevelser, som jeg er sikker på vil få stor tilslutning i vinklubben. Første vinsmagning i 2011 løber af stablen onsdag den 2 februar, hvor Willi H, står for smagningen, så jeg håber på samme flotte tilslutning, som har været kendetegnende for året der gik. Jeg håber, at I alle er kommet godt igennem julen, og at I i aften også vil passe på, så vi alle kan mødes friske og raske til Willi's smagning d. 2/2. Jeg ønsker et rigtigt godt nytår til Jer og jeres familie, og glæder mig til vi mødes igen i det nye år. Nytårshilsen Præsidenten Jens Erik P
Kære vinvenner, Vi startede efterårssæsonen den 1 september med et brag, for hold da op, hvor havde Søren L lagt sig i selen og præsenterede os for et meget anderledes og spændende vinforedrag. Vi smagte 8 forskellige vine, men denne gang ved blindsmagning, ikke prøvet før i klubbens historie. Vi skulle gætte på alt om oprindelse, druer, etc, så det var en stor udfordring. Der skal lyde en stor tak til Søren, for det var en stor oplevelse at smage alle vinene blindt, og vi fik smagt vine som vi sikkert aldrig eller næsten aldrig havde smagt før og det var rigtigt godt kan jeg godt røbe. Jeg kan Varmt Anbefale at gå ind på vores fantastiske hjemmeside, og læse Søren's foredrag, hellere nu end i morgen. Der var dog en smule malurt i bægreret for vi havde ikke mindre end 8 afbud, de sidste helt tæt på deadline og starten på vinsmagningen. Det var meget ærgeligt, for den vin oplevelse havde jeg undt alle medlemmer af vinklubben. Det fik os til at diskutere om vi til næste år skulle rykke datoen en uge længere ind i september måned, for der var rigtigt mange af Jer som holdt ferie i den uge hvor foredraget blev afholdt. Lad os lige tale om det ved et af vores næste vinmøder, om det var en mulighed, for ikke at opleve et så stort frafald i fremtiden. Jeg havde invitereret Peter Roland Hansen, som er min datters svigerfar, med til en prøvesmagning d 1/9, så selvom han endnu kun har mødt 11 medlemmer af klubben, var han meget begejstret og ville meget gerne være medlem nr. 20 i Cotes du Vin. Han har allerede betalt kontingent og fået sin profil og data oprettet på hjemmesiden, så et stort Velkommen til Peter i klubben. Vi skal mødes nu på mandag d. 4 oktober 2010 kl. 18.00 i klubbens lokaler, hvor Michael L har fået presset sit foredrag ind, et han oprindeligt skulle have holdt næste år, men det var ham magtpåliggende, at præsentere Jer for de spændende vine han har indkøbt, allerede nu. Så han glæder sig til at se Jer allesammen på mandag, og det gør jeg selvfølgelig også. Så på gensyn d. 4/10. Præsidentlige vinhilsner Jens Erik P