© Côtes du Vin 2021

Kære vinklub medlemmer. Efter at have brugt de sidste mange måneder på at finde et emne, finde vinene og ikke mindst finde på noget interessant at fortælle om de valgte vine, vil det være kedeligt hvis I ikke alle kommer Mandag d. 8/4-2013 kl. 18.00 - i vores lokaler på Thurøvej. og smager de herlige dråber. Jeg kan love nogle dejlige, kraftige rødvine og lidt spiseligt til, så mød talstærkt op. Skulle der mod forventning være et enkelt afbud, så send mig en email el. sms (6061 9162) På gensyn Le President Jens Erik P
Indkaldelse til Generalforsamling den 15. Marts 2013 kl. 18.00 i Côtes du Vin i lokalerne på Thurøvej 24, 2000 Frederiksberg. Dagsordenen ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Præsidentens beretning 4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab 5. Indkomne forslag 6. Kommende arrangementer 7. Fastsættelse af kontingent 8. Valg af præsident, kasserer og revisor 9. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt indsendes til præsidenten senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Kære allesammen,

Nu er der ikke mange timer til årets første vinmøde, nærmere bestemt på mandag den 4 feb. kl.18, så mød talstærkt op.

Jeg glæder mig til vi ses, for det er godt nok længe siden sidst, og til at se hvad Henrik C. har fundet på denne gang.

PÅ gensyn på mandag
Vinlig hilsen
Le President

Kære vin entusiast, kære vin brødre. Nu tænker I sikkert, endnu en jule og nytårshilsen fra præsidenten, og I har helt ret, ikke et årsskifte uden jeg sender jer og jeres familie en julehilsen. Nu kan jeg jo bare vælge at tage en af de andre års julehilsener og kopiere den, for så er det jo meget nemmere, men så alligevel ikke, så her er et lille udpluk fra de tidligere år og nederste min hilsen fra i år. " 2011 er ved at rinde ud, og traditionen tro vil jeg ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 2011 har været et meget spændende år i vinklubben, hvor vi 3 gange har haft besøg udefra,..... (2010) Som man siger bedre sent end aldrig, så dette gælder også i forhold til min årlige julehilsen, som nu må være en forsinket en af slagens, men omvendt så når jeg lige her på årets sidste dag at ønsker Jer alle et rigtigt godt nytår - selvom jeg formoder de fleste af jer først læser dette nyhedsbrev i det nye år....... (2009) Nu nærmer tiden sig hvor vi alle skal spise, drikke og måske også gå en tur omkring juletræet, for at det ikke sætter sig på sidebenene, og ikke mindst hygge med familien......." 2012 har som så mange tidligere år været et rigtigt godt år i Cotes du Vin, og det er som altid med spænding jeg ser frem til en vinsmagning i klubbens lokaler, og det er altid en stor fornøjelse og glæde, at se hvor meget I hver for sig har gjort ud af det og forberedt jer når I skal holde foredrag. I løbet af året har vi haft flere vinforedrag eller var det vinsmagninger. Jørgen B forsøgte ihvertilfald at forklare forskellen mellem de 2 ting da han holdt et arrangement om Arrocal, Ribera del Duero. Jeg er ikke helt sikker på jeg helt forstod hvad forskellen var, men godt var det, både foredraget og smagningen. Vi har været vidt omkring - Georgien, Chauteau de Haux, Malbec, Australske vine fra Skovgaard vine og ikke mindst vine fra Lars' egen formidable vinkælder, Arrocal fra Spanien, Sicilien og endelig Vin og økologi. Det fortæller meget tydeligt at alle der har holdt foredrag i 2012 virkelig har gjort sig umage og været meget kreative (ikke at alle andre også har gjort det samme tidligere), og et klart bevis på at vinklubben og dens arrangementer er seriøse med god stemning, utroligt hyggelige, og hvor vi lærer en hel masse om de enkelte emner og ikke mindst de fantastiske vine. Jeg ser derfor frem til 2013 og til vores første vinforedrag mandag den 4 februar 2013, hvor Henrik C har glæden og fornøjelsen og afholde vinsmagningen for jer. Så nu må I alle have en rigtig dejlig jul med familien og et godt nytår med vennerne, og møde talstærkt op den 4 februar, til starten på endnu et spændende vinår i Cotes du Vin. På gensyn i 2013 Julehilsen Præsidenten Jens Erik
Hej Vinbrødre! 1. Indledningsvis vil jeg gerne på Pers vegne slå på bongo-tromme for hans vinarrangement på mandag den 5. november, kl 18! 2. Cotes du Vin gruppe på facebook: Der har fra tid til anden været rejst forslag om at klubben website tilbød nogle forbedrede sociale funktioner. Dette absolut med rette, da de muligheder der idag ligger i Cotes du Vin's website er noget begrænsede/rudimentære/amatøragtige/ikke implementerede; vælg selv! Jeg har nogen tid arbejdet på at opdatere vores website til dagens standard. Denne standard er jo et 'moving target' og da tid er en begrænset ressource, vil jeg gerne begrænse funktionaliteten på vor site til 'need-to-have' og ikke det meget rummeligere begreb 'nice-to-have'. Jeg kan konstatere at 60% af klubbens medlemmer har en facebook-profil (måske endda flere: Der kan jo være vinbrødre jeg endnu ikke er 'venner' med). Da facebook tilbyder dét som vor egen website mangler, og på langt bedre vis, enedes jeg med klubbens Præsident Jens-Erik og Website-promotor Jørgen B om at der oprettes en facebook-gruppe for klubbens medlemmer, hvor al udenomssnak og -information kan samles. En sådan facebookgruppe er nu en realitet! Gruppen er 'hemmelig' dvs. udenforstående kan ikke se den eller finde den ved søgning, ligesom opslag på gruppens væg ikke kan ses af andre end gruppens medlemmer. Vi ved at det ikke er alle der er interesserede i at have en facebook profil og det valg skal naturligvis respekteres. Derfor vil al nødvendig information, herunder vore vinforedrag, være at finde på www.cotesduvin.dk som hidtil. Facebook gruppen er kun et tilbud. (I al stilfærdighed, vil jeg dog gøre opmærksom på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at have en facebook profil, uden det på nogen måde tager overhånd og begynder at styre ens liv. Vi er jo ikke teenagere, vel!) Følgende vinbrødre er pt. på facebook og administrativt meldt ind i gruppen (og jo: Man kan melde sig ud!):
  • Jan R
  • Jens Erik
  • Jørgen B
  • Lars B
  • Michael L
  • Ole Z
  • Peter R
  • Steen M
  • Steffen H
  • Søren L
  • Torben C
  • Willi H
Alle andre er naturligvis meget velkomne! (Blot bliv 'ven' med undertegnede eller Præsidenten på facebook) Mvh Torben C, webmaster
Kære vinklub medlemmer. Sommeren er heldigvis endnu ikke forbi, de skriver ihvertilfald i avisen, at de næste 14 dage kommer den varme og det gode vejr, som der ikke har været meget af indtil videre, så det er jo herligt. Jeg må indrømme, at det ikke er blevet til mange gange jeg har fået gang i grillen i år i forhold hvad jeg plejer, men vinen har jeg da heldigvis fået drukket. Vores sidste arrangement hos Lars B, var en stor succes, der var kun et enkelt afbud, men en gæst til at fylde pladsen ud, så vi ialt blev 20 personer som var kravet. Jeg husker ikke om jeg fik sendt en mail til Jer efter mødet, så hvis jeg allerede har gjort det må I bære over med mig. En stor tak til Lars B for en dejlig aften med lækker mad, og for at lægge hus til. De vine som Skovgaard Vin præsenterede os for, var ikke på det niveau som vi normalt har fået fra den kant, men de vine Lars hentede fra sin egen super flotte vinkælder senere var bare helt fantastiske. Jeg må sige at 14 forskellige vine og champagne til at starte festen med, var måske lige i overkanten på en almindelig hverdag, hvor vi skulle på arbejde næste dag, så hvis I ikke kan huske hvad vi smagte, så kan jeg anbefale vores hjemmeside til at opfriske hukommelsen. Jeg har iøvrigt aldrig set en så flot vinkælder og så mange forskellige vine, bare det var min. Jeg håber, at I alle har haft en god sommer, jeg ved at ikke alle er færdige med at holde ferien endnu, men tiden nærmer sig, hvor vi igen skal mødes i vinklubben. Nærmere bestemt skal vi mødes mandag d. 3/9-2012, hvor Jørgen B står for underholdningen. Jeg glæder mig meget til vi ses igen, så på gensyn 3 sept. kl. 18 i vores lokaler på Thurøvej. Vinlig sommerhilsen Le President Jens Erik P
Kære Vinbrødre. Så nærmer vi os desværre forårets sidste vinsmagning i Côtes du Vin. På onsdag den 6 juni fra kl. 17 mødes vi hos Lars B i Søllrød, nærmere bestemt Søllerødlund 3 i Holte, en sidevej til Skodsborgvej. Selve vinfordraget starter kl.18 som sædvanligt, men der er altså mulighed for at komme lidt før hvis man har lyst. Som I sikkert husker så får vi en vinambassadør fra Skovgaard Vine til at komme og holde foredrag for os, emnet er kraftige australske rødvine, noget som mange af os holder meget af, så jeg er sikker på det nok skal blive en stor succes. Som jeg tidligere har skrevet, skal vi være mindst 20 personer, så hvis du mod forventning ikke kan komme til forårets sidste vinsmagning, må du endelig give besked direkte til Lars med det samme. Jeg beder til at vejret ændre sig, lige nu er det 10 grader og kraftig regnvejr udenfor, så vi har mulighed for også at være lidt ude i Lars' skønne have. Så på gensyn på onsdag den 6 juni i Søllerød. Vinlig "sommer" hilsen Le President Jens Erik P
Hej vinbrødre. Tak for sidst og tak til Torben C for hans yderst interessante og velforberedte vinforedrag med Malbeck rødvine fra Argentina som emne. Jeg synes personligt, at de smager utroligt meget bedre en prinsens vine fra Cahors. Alkohol procenten var mellem 14-15,8%, og det er jo noget vi kan lide i klubben. Aftenen afsluttedes med at 11 medlemmer fik sig en øl udendørs på det lokale "stamværtshus" - superhyggeligt. Der er arrangeret en gratis vinsmagning, måske med lidt ekstra overraskelser, med Skovgaard vine onsdag den 6 juni 2012. Vinsmagningen foregår hos Lars B, Søllerødlund 3 i Holte, og dørerne åbner fra kl. 17.00, hvis der skulle være nogen som havde lyst til at komme lidt tidligt og måske indtage et lille glas i den fantastiske have. Jeg glæder mig til at se Jer allesammen til forårets sidste vinsmagning, så husk at skulle du mod forventning frivilligt gå glip af denne fantastisk vinsmagning med superlækre Australske røvine bl.a. fra Red Head Studios, så husk at give Lars besked i god tid. PÅ gensyn den 6 juni i Holte. Le president Jens Erik
Kære vinbrødre. Tusind tak for i fredags, det var som sædvanligt en utrolig hyggelig generalforsamling, selvom I sikkert synes at præsidents beretning var alt for lang. Omvendt så synes jeg, at det var lidt sjovt at forsøge at gennemgå klubbens 25 årige lange historie, med lidt anekdoter og sjove indslag blandet i. Vi fik en fantastisk middag med skaldyrssalat, oksemørbrad med tilbehør og chokolademousse til dessert. Jeg mindes ikke nogensinde at have fået en oksemørbrad som var så mør, så det var virkeligt lækkert. Jeg vil endnu engang takke Ole og ikke mindst hans kone for den dejlig mad, det kan nok ikke gøres meget bedre. Der var mange spændende og dyre vine, men desværre også nogle som var gået over tid, og som måtte kasseres. Sådan sker det en gang imellem når man gemmer sine vine for lang tid, så læren må være at skynde sig at drikke de dyre indkøbte vine inden det er for sent. Der har de sidste dage været en del skriveri på e-mail om den lidt uheldige afslutning på det ellers vellykkede arrangement, og jeg kan kun sige at det var lidt trist at det endte sådan, men jeg og alle andre har fuld forståelse for de frustrationer som Erik havde, og at de så blev lidt uheldigt fremført, er jeg helt sikker på hurtigt er glemt igen, så vi kan komme videre i vores herlige vinklub med det det hele drejer sig om. Så nu er det blot at minde Jer om vores næste vinsmagning allerede på tirsdag efter påske - 10/4-12 kl. 18.00 i vores lokaler, hvor Jan R står for underholdningen. Jeg har desværre allerede modtaget afbud fra Erik, som har tænkt sig at holde ferie i den uge og fra Lars B, men jeg forventer selvfølgelig at se alle Jer andre. Vinlig hilsen og god påske Le President Jens Erik
Indkaldelse til Generalforsamling den 23. Marts 2012 kl. 18.00 i Côtes du Vin i lokalerne på Thurøvej 24, 2000 Frederiksberg. Dagsordenen ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Præsidentens beretning 4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab 5. Indkomne forslag 6. Kommende arrangementer 7. Fastsættelse af kontingent 8. Valg af præsident, kasserer og revisor 9. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt indsendes til præsidenten senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Ved sidste vinmøde den 2 feb. 2012 blev det besluttet at vores 25 års jubilæumsmiddag i vinklubben skal foregå i vores lokaler på Thurøvej efter afholdelse af generalforsamlingen. Der var flere forslag til hvordan vi skulle festligholde jubilæet, men Ole Z's forsalg om selv at stå for madlavningen i tæt samarbejde med hans kone vandt. Vi skal hver især selv medbringe min. 2 fl. rødvin el. hvidvin (jeg skal nok forsøge at koordinere det når vi nærmer os dagen så ikke alle tager rødvin med og vi ikke har hvidvin til forretten). Søren L tager Cognac med, og der skal også aftales hvem der medbringer øl til generalforsamlingen og til efter middagen. Jeg vil selvfølgelig meget gerne modtage emails allerede nu, med jeres egne ønsker om hvad I ønsker at medbringe af vin, spiritus el øl, for det gør koordineringen meget nemmere. Jeg vælger allerede nu at videresende et forslag fra Ole Z., som vi skal behandle på generalforsamlingen. Jeg opfatter selv forslaget som en ændring af vores vedtægter, men det kan vi diskutere om i er enige i til generalforsamlingen. ¨Venteliste til vinklubben. Hvert nuværende medlem af vinklubben kan have en navngivet person på ventelisten. Hvis man ønsker en anden person ind på ventelisten, end den person man først har nævnt, kommer den nye person bagerst i rækken på ventelisten. Hvis et flertal af klubbens medlemmer ikke ønsker det nye medlem af vinklubben, kan det nye medlem ikke optages i klubben. Ved stemmelighed er præsidentens stemme udslagsgivende. Ventelisten kan til enhver tid ses af klubbens medlemmer og styres af revisoren.¨ På gensyn til 25 års jubilæums generalforsamling og middag d. 23/3-2012 kl. 18.00 Le president Jens Erik P
Kære vinklubmedlemmer i Côtes du Vin. 2011 er ved at rinde ud, og traditionen tro vil jeg ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 2011 har været et meget spændende år i vinklubben, hvor vi 3 gange har haft besøg udefra, og de foredragsholdere der afholdt smagningerne, har tilføjet en ekstra dimension til vores normale vin arrangementer. Der har været rigtig mange dejlige vine i løbet af året, og ikke mindst mange rigtig gode og hyggelig aftener, som jeg personligt altid glæder mig til. Jeg håber, at 2012 vil blive ligeså, eller måske et endnu mere spændende vinår i Cotes du Vin, så jeg glæder mig til at fejre 25 års jubilæum med Jer allesammen og forhåbentlig bliver vores vin tur sydpå til noget i løbet af efteråret 2012. I forbindelse med vores generalforsamling i marts, mener jeg at der blev nedsat et frivilligt "udvalg", som skulle stå for arrangementet, så jeg glæder mig til at høre mere om det i begyndelsen af det nye år (I ved selv hvem der meldte sig) så jeg ser frem til at høre fra Jer. Hils familien og endnu engang glædelig jul President julehilsen Jens Erik
Kære vinbrødre. For første gang i min tid som præsident i vinklubben, fik jeg ikke sendt jer en hilsen inden sommerferien - en ferie som der sikkert er et par stykker af Jer, som stadig har til gode. Det skal jeg selvfølgelig beklage, men jeg har haft forrygende travlt inden ferien, og vælger derfor nu istedet, at sende en lille reminder, nu vor efterårs sæsonnen står for døren. Det er sikkert de fleste af Jer som har holdt sommerferie, og jeg håber at I har nydt den, selvom vejret i Danmark (hvis I har været her), ikke har vist sig fra den bedste side i juli måned, og her i starten af august. Jeg skulle egentlig male min nye carport og redskabsskur, men må desværre holde en pause i dag, fordi regnen siler ned og har gjort det hele dagen. Jeg håber, at I alle har fået slappet af og nydt nogle dejlig og spændende vine i løbet af sommeren. Der findes ikke noget bedre end en varm sommeraften på terassen, med familie og venner, en lækker grillet bøf eller måske noget laks på Weber'en, og så en super rødvin til, så er det værd at leve. Jeg plejer kort at gennemgå forårets vinarrangementer, men vil lade jer selv huske tilbage på de mange spændende smagninger vi havde. Vi mangler at få noget input fra Flemming Ø, Erik V og Steen M's vinsmagninger i april,maj og juni, så det er lidt svært at huske præcist hvad vi fik. Jeg håber, at I 3 vil sørge for at der kommer en smule information om hvem der holdt foredraget, hvilke vin vi smagte og evt. lidt om priserne. Overskriften i foråret har ihvertilfald været gæste foredragsholdere, og det har været rigtigt spændende med noget nyt input udefra, og en anden måde at holde foredragene på, med kyndige vineksperter. Det har jo nok også været lidt dyrere end normalt, men det er jo det vi skal kunne gøre i vinklubben, og det er rigtigt godt og sjovt. Vi nærmer os med hastige skridt efterårets første vinsmagning, og mandag den 5 September 2011 kl. 18.00 vil Per H. sørge for underholdningen, så hvis I ikke allerede har fået datoen noteret i kalenderen, så kan I nå at gøre det nu. Den 3 Oktober vil Peter R H. for første gang skulle præsentere os for nogen vine, og 2 November er det Søren H tur. Jeg håber, at I alle kommer den 5 september, (der er dog allerede afbud fra Jan R på alle efterårets vinsmagninger), og jeg glæder mig til at se hvad Per H. finder på i år. Så på gensyn og held og lykke til alle foredragsholderne, jeg glæder mig allerede. Præsidenten Jens Erik P.