© Côtes du Vin 2024

... Jens Erik har ved generalforsamlingen overdraget 'tøjlerne' til Flemming, efter 15 år på posten og en solid indsats.  Der blev udtrykt stor tilfredshed med det langvarige præsidentskab og Jens Erik modtog en varm og velfortjent hyldest fra forsamlingen!

En varmhjertet velkomst fik vor nye præsident, Flemming!  Og selv om han sikkert synes at have en stor opgave at løfte, er vi vist alle sikre på han er den rigtige mand til jobbet og at han vil udfylde posten med glans!

Fra Jan R, har jeg fået et lille indspark vedrørende en 100-vines smagning hos Philipson til 100 kr (Det er 1 kr pr vin :-D ):
KOM OG SMAG 100 VIN FRA VERDENS BEDSTE VINPRODUCENTER!.  

Jeg tror ikke, der vil blive koordineret nogen eskursion, men mødes nogle vinbrødre deroppe i Kokkedal, kunne det da være hyggeligt!

Torben C

Kære vinklub medlemmer.

Jeg har modtaget nedenstående forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen fra Flemming Ø.

Har I andre forslag der skal behandles, så husk at fremsend dem til mig så de kun udsendes senest 1 uge inden GF.

Jeg vil samtidigt henvise til at regnskabet for 2014 er lagt ud på vores hjemmeside under fanen "For vinbrødrene - Beretninger og regnskaber. Jeg har udskrevet regnskabet og hvis jeg ellers husker det, vil jeg medbringe på GF.

 

Flemmings forslag:

Jeg vil gerne stille følgende forslag, som bedes taget op på generalforsamlingen:

 Det indskærpes, at medlemmerne ved planlægning af et vinforedrag er opmærksomme på at:

"1.  De selv gør en indsats og helst selv findet emnet, gennemarbejder og præsenterer det for      vinklubbens medlemmer.

 2. Hvis et medlem ved sidste foredrag gjorde brug af ekstern foredragsholder, er denne mulighed nu    ikke mulig. Kun ved hvert andet foredrag pr. medlem kan dette ske."

 

På gensyn den 20/3 kl. 18.00 på Rosmarin

Le president

Jens Erik P

 

Kære vinklub medlemmer.

Nu her ca. 1 md. før vores generalforsamling, vil jeg henlede jeres opmærksomhed på, at vi skal have ny præsident i vores dejlige vinklub. Så jeg vil bede Jer allerede nu gå i tænkeboks, og begynde at diskutere og komme med forslag til hvem der skal føre vores ærværdige vinklub videre, efter jeg har været præsident i 15 fantastiske år.

Denne beslutning blev taget ved generalforsamlingen i 2010 hvor der blev foretaget en vedtægts ændring.

Teksten fra referatet:

”Forsamlingen diskuterede en formulering af vedtægtsændring og kom til følgende:

$2 første afsnit til sidst: Efter ”       for et år ad gangen” tilføjes ”Dog kan Præsidenten ikke vælges for mere end 5 år i træk”.

Der var 16 stemmeberettigede til stede:

12 stemmer for

1 stemmer i mod

Vedtægtsændringen blev vedtaget”

Jeg vil selvfølgelig også selv deltage i arbejdet med at finde en ny præsident, men håber virkelig at I vil arbejde seriøst på at finde min afløser.

Det er selvfølgelig med mange blandede følelser, for jeg må være ærlig og sige at jeg har været glad og stolt for den tillid I har vist mig i 15 år og genvalgt mig år efter år, men føler også at jeg kan overlade "førertrøjen" med en god fornemmelse og en sikkerhed for at vores vinklub fungere rigtigt fint, og at alle glæder sig til vi mødes og har nogle rigtige hyggelige timer sammen, hver gang.

Glæder mig til vi ses til vores generalforsamling den 20 marts 2015 kl. 18.00 på Restaurant Romarin på Østerbro.

Le President

Jens Erik P

Kære vin brødre.

Hermed fremsendes indkaldelse til den årlige generalforsamling, men denne gang vil den IKKE blive afholdt i vores lokaler, men ude i byen på Restaurant Romarin, Ryesgade 90 på Østerbro.

Planen er at vi mødes som vanligt kl. 18.00 og bruger den første lille times tid til afholdelse af generalforsamlingen, og derefter indtager en 3 retters menu til 279,- pr. person, som jeg og kasseren er blevet enige om klubben betaler. (vi håber selvfølgelig, at I er enige i den beslutning).

Jeg vil i den anledning bede Jer aktivt tilmelde/afmelde jer på vores hjemmeside, så vi kan give endelig besked til restauranten, om hvor mange vi kommer.

Vi kan selv medbringe vores egen vin, og skal ikke betale proppenge, og vi aftalte i går følgende:

Lars B, giver et glas Champagne og medbringer 4 flasker vin. og så skal vi lige aftale med en af vores vin venner, hvilke 2 flasker vin vi "parvis" medbringer. (det skal lige koordineres med mig, hvem der medbringer 4-6 flasker hvidvin, så jeg kan melde det ud helst længe inden den 20/3). 

Er der lyst til at medbringe andre typer vin, f.eks. Portvin, kan man selvfølgelig godt gøre det i stedet for, og det er også tilladt at medbringe mere end 1 flaske pr. person, så vi sikre os, at der er nok vin.

Link til Romarin’s hjemmeside, så I kan hente inspiration til hvad I kunne tænke jer at spise. Det nemmeste vil dog nok være at vi vælger samme menu til alle, så har I et forslag, så send det til mig.

http://restaurant-romarin.dk/

 

Indkaldelse til Generalforsamling den 20. marts 2015 kl. 18.00 i Restaurant Romarin, Ryesgade 90, 2100 København Ø


Dagsordenen ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Præsidentens beretning
  4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
  5. Indkomne forslag
  6. Kommende arrangementer
  7. Fastsættelse af kontingent
  8. Valg af præsident, kasserer og revisor
  9. Eventuelt.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt indsendes til præsidenten senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.

På gensyn den 20 marts 2015 kl. 18.00

Le President

Jens Erik P

Kære vinklub medlemmer.

Rigtig godt nytår, jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye år, og at I fik muligheden for en forhåbentlig lang og velfortjent juleferie.

Årets første vinsmagning er nært forstående, så selvom der er 13 dage til, vil jeg allerede nu sende jer en lille reminder, da jeg ikke vil være i nærheden af en PC i næste uge.

Jeg vil samtidigt foreslå at I får opdateret jeres kalender med datoerne for forårets generalforsamling og smagninger.

Generalforsamlingen er i år fredag d. 20 marts, den 8/4 er det Torben C's tur, 4/5 Jørgen B og endelig forsommerens afslutnings smagning 3/6 hos Lars B.

Så mød op til 2015 første smagning mandag d. 2/2-2015 kl. 18.00, hvor Jan R har fornøjelsen at serverer nogle vine for Jer.

Jeg glæder mig som sædvanligt til en ny sæson, og er sikker på at vi nok skal få rigtig mange hyggelige, spændende og dejlige oplevelser i hinandens selskab.

På gensyn 2 februar og fortsat god dag.

Le President

Jens Erik P

Kære vinklubmedlemmer.

Jeg har i går modtaget en meget trist besked fra Lars B.

Vi har desværre mistet Steen M, som efter flere års sygdom, døde i onsdags den 10-12-2014, og blev bisat i går fra Søndermarkens kapel.

Jeg er sikker på at vi alle kunne se at Steen var alvorlig syg, men han var en stolt mand som ikke ville indvie sin familie og venner i sin sygdom og gik stille med det selv.

Steen har været med i Cotes du Vin i ca. 24 år og har deltaget aktivt til vinsmagningerne, og har været med til at hæve niveauet for smagningerne og ikke mindst bidraget med dejlige, flotte og dyre vine til vores generalforsamlinger igennem årerne.

Jeg er sikker på at vi vil savne Steen i vores midte i årerne fremover, men også vil huske ham for de mange gode og sjove oplevelser vi har haft sammen.

Æret være Steens minde.

Jens Erik

300x200

Kære vinklub medlemmer,

Året går på hæld og vi nærmer os julen med alle dens glæder og ikke mindst mad og drikke, så derfor vil jeg traditionen tro sende jer en jule- og nytårshilsen.

2014 har på mange måder ikke adskilt sig fra de tidligere år i klub regi, vi har afholdt det samme antal smagninger, hvoraf den ene foregik ude i byen, hvor vi fik smagt mange forskellige og spændene typer Rom og lærte en masse nyt om emnet.

Vi startede året med en rejse til Umbrien – Orvieto i Italien, hvor Flemming Ø bl.a. havde fundet en spændende historie om Orvieto Underground, og ikke mindst nogle gode og kraftige vine, hvoraf 3 af dem havde fået 90 point el. mere af Robert Parker.

Generalforsamlingen i marts var ”same procedure as last year”, hvor alle vores repræsentanter i vinklubben blev genvalgt for endnu et år, og hvor vi fik en dejlig middag med gode vine til og som sædvanlig havde en fantastisk hyggelig og våd aften.

Resten af årets smagninger har bragt os vidt omkring med vine fra Østrig, Tyskland, New Zealand, Chile, Italien, Sydafrika, Kina, Libanon, Israel til Californien og Australien. Så man må sige, at vi kommer rundt på hele verdens vinkortet i løbet af et år, og specielt vinen fra Kina overgik helt klart mine forventninger.

Så opsummeret kan jeg kun sige at 2014 igen vil blive husket som et år, hvor vi er blevet udfordret på vores smag og viden om vine og druer fra hele verden. Det er altså underligt at tænke sig, at vi igennem snart 28 år ikke har smagt den samme vin 2 gange og vi har været rundt i selv de mindste afkroge og smagt rigtig mange spændende vine fra hele verden, og mange forskellige typer spiritus.

2015 starter med at Jan R afholder sin smagning mandag d. 2. februar, så hvis du ikke allerede har opdateret din kalender, så gå ind på vores hjemmeside og finde datoerne, og opdater din nye 2015 kalender med alle datoerne til smagningerne i foråret.

Til sidste vil jeg blot ønsker jer og jeres familie en rigtig glædelig jul og ikke mindst et lykkebringende nytår.

Jeg glæder mig allerede til 2015, hvor jeg er sikker på at vi vil få rigtig mange hyggelige og spændende smagninger i løbet af året.

Så på gensyn den 2/2-2015

Le President

Jens Erik P

Kære ærede vinklub medlemmer.

Årets sidste smagning i vores dejlige vinklub nærmer sig med hastige skridt, så husk at møde op på næste mandag den 3/11 kl. 18.00, hvor Jan B står for løjerne.

Det er trist at vi nu ikke skal se hinanden i næsten 5 mdr. for jeg kommer selvfølgelig på mandag, men må så vente til vores generalforsamling d. 20 marts næste år, før jeg kan være sammen med jer dejlige og herlige mennesker igen.

Det er frivilligt, men i opfordres til at benytte vores hjemmeside og melde jer til el. fra, så Jan kan planlægge hvor meget vin, brød etc. han skal købe.

På gensyn den 3 nov.

Le President

Jens Erik P 

Kære vinklub medlemmer,

Vores hjemmeside bliver benyttet til at melde til og evt. fra til de enkelte vinsmagninger, men som I ved så sender jeg alligevel altid en lille "husker", for det sker jo at en eller anden glemmer månedens vigtigste begivenhed.

Nu er det spændende at se hvad Søren H. finder på at servere for os, for det plejer jo altid at være lidt anderledes.

Så på gensyn på onsdag kl. 18.00 til endnu en hyggelig aften i Cotes du Vin.

Le President

Jens Erik P

 

Kære vinbrødre

Sommeren går på hæld og vi skal snart mødes igen i vinklubben - nærmere bestemt onsdag den 3/9 hvor Peter R har fornøjelsen at overraske Jer.

Hvad med også at mødes den 26 el. 27 september til Spansk Vinfestival, hvor der bl.a. er mulighed for at smage forskellige vine fra Ribera del Duero (hvad siger du til det JB?). Personlig vil fredag ml. 16.30-19.00 passe mig bedst, men lad mig høre om der er nogen som kunne tænke sig at deltage. Skriv evt en mail via vores hjemmeside, så den kan besvares så alle kan se om der er interesse.

PÅ gensyn onsdag 3/9 kl. 18.00. 

Vinfestival

På gensyn til Spansk vin i Pressen 26+27 september 2014.

Mange danske vinentusiaster har fået øje på de berømte vine fra producenterne i Ribera del Duero og Rioja. Færre har erfaret at disse kun udgør fortroppen af hvad der bliver produceret af topvine fra spanske vintroldmænd i de mange nye og spændende vinområder. For 5 år afholder Ekstra Bladet og AltomSpanskVin en messe for spansk vin og gastronomi i Pressen i Politikens Hus. Vinfestivalen er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige inden vinkunsten i Europa.

Info Fredag 26 september kl. 13.00 – 15.30 kl. 16.30 – 19.00
Lørdag 27. september kl. 13.00 – 15.30 kl. 16.30 – 19.00
Sted: Pressen JP/Politikens Hus Rådhuspladsen 37 1785 København V
Pris 250 kr ved indgangen som giver fuld adgang for en dag. Prisen inkluderer et smageglas. 200 kr. i forsalg.
Billetsalg her: Ekstrabladetmere.dk

Hej Vin-bønder.

Da juni måneds vinsmagning allerede er på mandag d. 2/6-2014 kl. 18.00, er dette blot en venlig "husker" til jer som endnu ikke har været forbi vores hjemmeside (som ikke er noget krav), men blot vejledende for den ansvarlige foredragsholder. 

Jeg formoder nemlig, at om ikke alle så næsten alle medlemmerne har fri torsdag og fredag i denne uge, og så er det nemt at glemme en vinsmagning mandag aften, efter 4 herlige feriedage.

Rigtig god miniferie og på gensyn på mandag 2/6 kl. 18.00.

Le President

Jens Erik P

Kære medlemmer.

Da vi i forbindelse med sidste smagning aktivt skulle melde sig til via hjemmesiden, ja så håbede jeg at denne funktion også fremover kunne benyttes, så foredragsholderen havde en mulighed for at se hvor mange der deltager i netop hans smagning.

Som det ser ud nu, så er der et enkelt afbud, et enkelt medlem som ikke vil benytte funktionen, og 7 som ikke har meddelt om de kommer eller ej.

Kan I ikke være rare og lige bruge 1/2 min. og aktivt melde jer til, for jeg er sikker på at det blot er en forglemmelse, fordi vi ikke tidligere har benyttet funktionen, mere end den ene gang.

Så på gensyn "næsten" allesammen i morgen d. 6/5-2014 kl. 18.00.

Le President

Jens Erik P