Portvin

Foredragsholderen Baggrunden for mit valg af emne for i aften, går 27 år tilbage i tiden. Jeg var på det tidspunkt ansat i et Shippingselskab og fyldte 20 år. Personalet havde skillinget sammen til en gave og lavet et hyggeligt arrangement for mig. Gaven var en enkelt flaske, der mildest talt lignede noget man havde fundet på havets bund, hvilket man måske også havde? Og så lå den ellers i en trækasse. Jeg tænkte; Hmm hvor fedt…..?!? og holdt gode miner til slet spil, og takkede dem for den, fine gave……. Kassen med den omtalte flaske, flyttede med mig rundt til de forskellige steder hvor jeg har boet, og først 15 år senere, besluttede jeg mig for, at åbne den og se om det var noget der overhovedet kunne drikkes. HOLD DA OP! siger jeg bare. Aldrig i mit liv, hverken før eller siden, har jeg smagt noget der smagte bedre! Og flasken blev da også tømt den aften. Men erindringen om den store smagsoplevelse, står stadig helt klar i min hukommelse. Efter den tid har jeg så købt og gemt, når muligheden var der, for igen mange år efter, igen kunne opleve dette. Måske I har et bud på aftenens emne? Vi skal smage portvin! Jeg vil samtidig forsøge relativt kort, at belyse, dels lidt historie, dyrkningsmetoder, druesorter samt de enkelte portvinstyper, men naturligvis også fortælle lidt om de enkelte producenter jeg har valgt ud til i aften. Først vil jeg sige, at det har været meget svært at vælge nogle enkelte topproducenter ud, og på et tidspunkt tænkte jeg da også; Har jeg mon taget munden for fuld? Men med tanken om vinklubbens medlemmers holdning til procenter, tænkte jeg, at det jo nok ikke ville gå så ringe endda….. Nå men for at starte fra en ende af, synes jeg vi skal smage nogle af de liflige dråber, og jeg kan så, mens vi nyder vinen, fortælle lidt om den enkelte producent, samt fortælle lidt om den historiske baggrund.

Cockburn, Vintage Port 2000

Det første vi skal smage i aften er fra topproducenten Cockburn. Jeg har været så heldig at få fat i en Vintage Port fra årgang 2000. Cockburn Smithes & Co. S.a. blev grundlagt i 1815 og er et af de førende mærker i Storbritannien med en markedsandel på over 35 %. Cockburn er nu en del af firmaet Harvey's og indgår i Allied Domecq Spirits and Wines, et af verdens største drikkevarefirmaer. Den bærende quinta (vingård)i vintagevinene er Quinta das Canais, som benytter patamares-systemet efter et stort gentilplantnings-program for blot 10 - 12 år siden. Cockburn benytter sig af syv quintas i alt. 10 % af vinen produceres ved trædning, den resterende del ved mekanisk overpumpning, også kaldet remontagen. Efter Taylor's overtagelse af Croft og Delaforce i 2001, er Cockurn's eneste portvinshus på 'spriritushænder', nemlig ejet af Allied Domecq. Det var ikke et 'ægteskab' af lyst, men nød og manglende kapital tvang dem til at sælge ud af aktierne til Harveys of Bristol. Året 1815 mødte Napoleon sit Waterloo, og unge Cockburn mødte sit Porto og etablerede med en god ven handelskompagniet Cockburn, Wauchope & Co, der i starten begyndte at handle med vin, klipfisk og olie, men snart smed de, de ildelugtende biprodukter ud og koncentrerede sig om vin. Portvin. Som I kan se har vi en portvin med en sort/lilla tæt farve. Næsen er sødmefuld med friske mørke bær. Smagen synes jeg er frisk og tyk med nuancer af marmeladebær, peber og lakrids. Den er yndig og karakterfuld med harmonisk pæn lang eftersmag, og forventes at ville udvikle sig på mellemlang sigt. Cockburn producerer Vintage, LBV, Tawny, Ruby samt endelig SQVP som er vin fra en enkelt quinta. Cockburn producerer ikke Colheita vine. Colheita er pr. definition portvin fra én høst af god kvalitet. Der er en række bestemmelser der skal overholdes for at vinen må bære prædikatet: Colheita. Pris kr. 685,00 men jeg har været så heldig at erhverve denne for kr. 340,00 takket være Rasmus som jeg har taget med her i aften. Vinhulens smagsdommere har tildelt denne portvin 91 point.

---

Portvinstyper

Inden vi kaster os ud i det, synes jeg det vil være en god idé at fortælle lidt om de forskellige portvinstyper vi skal stifte bekendtskab med i aften. Se endvidere særskilt oversigt udarbejdet i skematisk form. Klik her.

Vintage Port:

Dette er en portvin af én høst, produceret i et år med anerkendt kvalitet, med særlige organoleptiske karakteristika (evnen til at kunne videreudvikle sig), mørk og med krop og styrke, med fin aroma og smag og som er godkendt af Instituto do Vinho do Porto, fremover betegnet IVP, til at bære betegnelsen Vintage med tilhørende årgangsangivelse inden for rammerne af de følgende bestemmelser. Endvidere er der en række bestemmelser der skal overholdes. Fx skal aftapningen af den godkendte vin finde sted mellem 1. juli i det andet år efter høståret og 30. juni i det tredje år efter høståret. Den klassiske, mørke glasflaske bør foretrækkes. Det er udtrykkeligt forbudt at bruge ordet 'Vintage', efterfulgt af høståret, for nogen som helst anden portvin end dem der er henvist til disse bestemmelser. Den engelske sagkundskab strides om årstallet for den første egentlige Vintage Port. Det er dog en duel på bagateller, for et katalog fra Chrisie's har 1765 som første, registrerede årgang, mens Warner Allen mener, at årgang 1775 er den første, der fortjener at blive kaldt Vintage Port. Når den 'nye årgang' ankommer til landet, er dens farve mørk purpurfarvet eller blækfarvet, kroppen er solid og rå, smagen er snerpende bitter-sød, og den har en stærk lugt af alkohol. Når den har ligget nogle år yderligere på fad, aftager det søde, det rå og snerpende i dens flavour. Men det er først, når den har været opbevaret på flaske i 10 eller 15 år, at lugten af brandy helt er forsvundet, og vinens sande aroma er udviklet.

Single Quinta Vintage Port:

En Single Quinta Vintage Port (SQVP) er, som de to sidste ord fortæller, en Vintage Port og skal overholde samme lov. Det er mere indviklet med de to første ord Single Quinta. Det forventes, at en SQVP er lavet af druer fra den quinta, der angives på etiketten - og kun derfra - men der er ikke lovgivet for det, og ikke alle lever op til forventningerne. Den første kendte Single Quinta Vintage Port i nogenlunde den betydning vi forstår, er Taylor's Quinta de Vargellas, 1910. Den har formodentlig været produceret som en 'privat-aftapning' til ejerne, hvilket der var tradition for, og har ikke været kommercialiseret. Gamle vinkataloger fortæller, at man så tidligt som i 1820 i London kunne erhverve vine med Vargellas' navn på etiketten, men indholdet af disse flasker er ukendt og har måske hverken været årgangsportvin eller vin af druer fra Quinta de Vargellas.

Late Bottled Vintage Port:

Dette er en portvin af én høst, produceret i et år med anerkendt kvalitet, med særlige organoleptiske karakteristika, rød og med krop og styrke, med god aroma og smag og som er godkendt af IVP til at bære betegnelsen Late Bottled Vintage eller LBV inden for rammerne af en række bestemmelser. For at opnå godkendelse til betegnelsen LBV, må en flaske af vinen fremsendes til IVP mellem 1. marts og 30. september i fjerde år efter høståret. Aftapningen af den godkendte vin skal finde sted mellem 1. juli i det fjerde år efter høståret og 31. december i det sjette år efter høståret. Man kan kalde en LBV for en 'fortrydelsesportvin', der er produceret af druer fra én årgang, efter at fristen for at lave Vintage Port er overskredet. Der er divergerende meninger om, hvem der lavede den første flaske LBV. I forhold til definitionen i den nugældende lovtekst var den slags Vintage Port, der blev lavet fra 1770'erne til 1890'erne, ja i visse tilfælde langt ind i 1900 tallet, faktisk LBV, eftersom vinen først blev tappet efter 4 - 6 års lagring på fad. Langt de fleste LBV er filtreret inden aftapningen, og er således drikkemodne når de tappes på flaske, men der er også LBV'ere der ikke filtreres inden aftapningen. Producenten ønsker netop, at der skal være bundfald og hermed stof til videre lagring på flaske.

Tawny med alder:

Dette er en portvin af meget fin kvalitet, som er godkendt af IVP til at måtte bære en angivelse af alder, inden for rammerne af en række bestemmelser. For at opnå godkendelse som portvin med angivelse af alder, skal to flasker af vinene fremsendes til IVP. De tilladte angivelser af alder er hhv. 10, 20, 30 og over 40 år gammel. IVP har aldrig nøjagtigt defineret, hvad der forstås med 10, 20 30 og over 40 år, og jeg har en fornemmelse af, at det er bevidst. Spørger man IVP, svares der, at producenterne meget godt ved, hvad der menes. Spørger man producenterne, er de usikre på meningen og i øvrigt ret uenige. De fleste formoder, at der menes en portvin, der er blandet sådan, at den er 'sådan cirka' 10, 20, 30 eller over 40 år i snit. Andre mener, at definitionen er, at den blandede portvin skal 'smage ligesom en 10, 20, 30 eller over 40-års Tawnies traditionelt gør. Man må derfor konkludere, at 10, 20, 30 og over 40-års Tawnies varierer fra quinta til quinta.

Colheita:

Dette er en portvin af én høst af god kvalitet og som er godkendt af IVP til at bære høståret inden for rammerne af en række bestemmelser. For at opnå godkendelse til at måtte angive høståret må to flasker af vinen, fremsendes til IVP mellem 1. juli og 31. december i tredje år efter høståret. Foretiketten skal obligatorisk oplyse om: Angivelse af høståret, hvor den kommer fra og at vinen er lagret på fad (Matured in wood/Aged in Cask o.lign.) Denne type årgangsportvin hedder Colheita (af nogle producenter tidligere kaldt Reserva. Det er den kvalitetsportvin, der har længst lovpligtig lagringstid, idet den først må aftappes godt 7 år efter at druerne er plukket. Til gengæld er Colheita også den eneste type kvalitetsportvin, der ikke har nogen sidste aftapningsdag. Hvis en årgang først er godkendt, kan den tappes når som helst, det passer producenten.

Andre typer portvin:

Udover ovennævnte finder man betegnelser som, Vintage Character samt Crusted Port. Meningen har været, at få en mere 'prisvenlig' erstatning for den rigtige Vintage Port. Endvidere kan man støde på: Full Port, Hvid Port, White Reserve, Fino/Fine, Velho/Old, Especial/Special/Finest og andre, men disse har jeg valgt ikke at gå nærmere i dybden på.

---

Churchills Vintage Port 2000

Så synes jeg det er blevet tid til vi skal smage en ny portvin. Denne gang skal vi smage vin fra Churchill's. Churchill's er meget ungt. Firmaet blev grundlagt i 1981. På det tidspunkt var det noget af en begivenhed, for markedet var snare til portvinshuse der lukkede, og et nyt af slagsen var nærmest en sensation. Da lovrevisionen i 1986 gjorde det muligt at sælge og eksportere fra Dourodalen, var der adskillige andre, der pludselig blev yngste portvinshus, men da havde Churchill's allerede markeret sig som seriøs producent med betydeligt knowhow. Stifterne var de tre brødre Johnny, Anthony og William af den gode portvinsfamilie Graham. Familien havde i 1970 solgt det skrantende portvinshus Graham's til familien Symington, men de tre brødre havde ikke solgt tanken om at lave portvin med eget navn på etiketten. Derfor forlod Johnny Graham i 1981 en god stilling hos Cockburn's og fik samlet den nødvendige beholdning af gammel portvin til at kunne grundlægge et nyt familiehus. Den portvin vi skal smage fra Churchill er også en Vintage Port, og også en årgang 2000. Som I kan se har den en tæt rød farve med brunlige nuancer i kanten, og vidner om en noget tidlig ældning. Duften er klar og fin med røg, solbærmarmelade og behagelig sødmefyldt. Jeg vil sige, at smagen er krydret og kraftig med en dejlig lang eftersmag af lakrids og mørke bær. Vinen skulle toppe på kort sigt, hvilket vil sige indenfor 5 - 10 år. Churchill producerer Vintage, LBV, Tawny (kun én og ikke noget at skrive hjem om) Ruby samt SQVP men ej heller her, Colheita. Churchill's anvender vine fra kun to quintas. Pris kr. 550,00. Fra Vinranken i Rødovre Centrum. Vinranken havde kun denne ene flaske, så jeg føler jeg har været lidt heldig. Vinhulens smagsdommere har ikke bedømt år 2000, men har tildelt årg.1999 92 point.

---

Nu lidt historie.

Portvinen har sit navn fra byen Porto som ligger ved Douroflodens udmunding til Atlanterhavet. Historien tager sin begyndelse i 1600-tallet. Portugiserne havde dog lavet vin siden romerne bragte den med sig til den Iberiske halvø 100 år før vor tidsregning startede. Der skulle en handelskrig mellem England og Frankrig i 1678 til før portvinen blev skabt. England havde i århundreder handlet med Portugal, og det var derfor naturligt at kigge mod Portugal efter vin, nu da de ikke kunne købe i Frankrig. I begyndelsen af det 17. århundrede fragtede de så meget som det der svarer til 1,2 mio. kasser ned af Dourofloden til Porto. Derfra blev det solgt til hele Portugal, Holland og England, men det var Europas geopolitiske forhold i midten af 1600-tallet som fik briterne til at udvikle den portugisiske vin til portvin. I 1678 erklærede England krig mod Frankrig og lavede blokade mod de franske havne. Det skabte en øjeblikkelig mangel på vin. Traditionelt har England været handelsmæssigt allieret med Portugal siden 1378, hvor en aftale om evigt venskab blev underskrevet. Det var derfor naturligt at de engelske vinkøbmænd vendte sig mod Portugal for at finde et alternativ til de franske vine. Desværre var vine af den kvalitet de søgte ikke lette at finde. Vinfremstilling i Portugal var ikke blevet den alvorlige affære som det var blevet i Frankrig. Så hvis englænderne ønskede god vin, var de nødt til selv at føre opsyn med produktionen - og det gjorde de så. Ved at bevæge sig længere ind i landet langs Dourofloden fandt de mørkere og mere tanninholdige vine i modsætning til dem de havde fundet ude ved kysten. For at stabilisere disse vine med henblik på transporten til England tilsatte købmændene en spandfuld aquardente (sprit) eller to til vintønderne før de blev udskibet. Denne tidlige vin fra Porto fik ikke megen ros hjemme i London. Populariteten skyldes snarere den nemme tilgænge-lighed. I starten af 1700-tallet udkæmpedes den spanske arvefølgekrig og England og Frankrig var endnu en gang modstandere. I 1703 underskrev England og Portugal Methuen-traktaten der tog højde for blandt andet stof fra England til gengæld for vintønder fra Portugal. Dette banede vejen for en enorm ekspansion for portvinshandelen i 17- og 1800-tallet. På det tidspunkt var et stort antal portvinshuse allerede veletableret i Porto. Mange af de der var involveret i britisk vinhandel, som oftest skotter, havde etableret filialer af deres handelsselskaber netop i Porto. Først åbnede de kun transportkontor, men snart risikerede de også kapital på at købe sig ind i selve drueproduktionen. Derfor skete der de første 30 år af 1700-tallet en hidtil uset ekspansion af vinfremstilling i Dourodalen. Vingårde (quintas) sprang frem som ud af bjergskråningerne. Harpiksbehandlet gedeskind blev byttet ud med trætønder. Transporten af tønder ned ad floden blev organiseret og transportørerne byggede lagre, kaldet lodges, i Villa nova de Gaia for at oplagre vinene. Ingen ved nøjagtig hvornår portvin, som vi kender den i dag, blev skabt. Den første vin fra Porto var faktisk kun rød bordvin. En historie fortælles om en vinkøbmand i Liverpool der i 1678 sendte sine sønner til Portugal for at opkøbe vin. I Dourodalen fandt de et munkekloster i Lamego. Abbeden tilsatte alkohol til vinen under i stedet for efter gæringen, hvorved der fremkom en portvinslignende vin. I hvert fald fandt en eller anden ud af at stoppe gæringen med alkohol mens vinen stadig var sød, frugtrig og kraftig. På et tidspunkt i slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet.

---

Rozés Vintage Port 2000

Nå vi er jo ikke kommet for at more os….. Lad os tage hul på den tredje i rækken. Nu skal vi smage portvin fra producenten Rozès. Rozès blev grundlagt i 1855 af Ostende Rozès. Ejer er Vranken Pommery Monopole Champagne.. Rozès er et af de portvinshuse, der har vist flest sundhedstegn i de seneste år. Der er penge i champagnekassen, og der bliver ikke fedtet med dem. Rozès har investeret livligt i jord og mekanik, og vinene bliver mærkbart mere og mere personlige. Rozès var ellers i mange år identisk med billig portvin til det tørstige franske marked. Det er ikke så underligt, for Ostende Rozès grundlage huset i Bordeaux i 1855, samme år som de historiske rødvine der fik deres berømte klassifikation. Et vendepunkt i Rozès' historie kom i 1977, hvor det lev overtaget af luksuskoncernen Vuitton-Moët-Hennessy. Den nye kapital gjorde det muligt at forbedre kvaliteten af portvin og at investere i et frugtbart samarbejde med Taylor, Fladgate & Yeatman, der i adskillige år har stået for konsulentbistand og aftapning af Rozès' vine. Rozès råder over i alt 8 quintas, erhvervet i perioden 1988 - 2002, og laver både Ruby, Tawny, ja endda 40-års Tawnies, LBV samt naturligvis Vintage Port. Den vin vi skal smage er atter en Vintage Port, og ja også en årgang 2000. Nu er det jo ikke en ren tilfældighed, for netop år 2000 var et kanon godt portvinsår, og måske det bedste år indtil dato? Men også 1963, 1970, 1977 og specielt 1994 var kanon gode portvinsår. Her har vi med en særdeles mørklilla portvin at gøre. Den er tæt og har en dyb farve. Lidt lukket duft af frisk frugt. En forholdsvis saftfuld sag med meddel tannin.. Vinen forventes at have et lagringspotentiale på ca. 10 år. Pris kr. 149,00 fra Coop Danmark. Vinhulens smagsdommere tildeler denne 91 point.

---

Nå jeg vil fortsætte hvor jeg slap. I 1727 dannede de engelske portvinstransportørere en sammenslutning kaldet 'Factory House' for at få mere vægt i forhandlingerne med vinbønderne. De håbede at de kunne presse dem til at holde priserne nede. Sammenslutningens oprindelige formål varede kun ved i kort tid. I 1814 blev det en tæt sluttet klub i lighed med den der var i London på daværende tid. Den eksisterer stadig stort set 200 år efter i en af de travleste dele af byen som et symbol på den engelske historiske tilstedeværelse. Alt gik godt indtil 1730'erne hvor portvinsindustrien oplevede en skandale. Udsigten til let tjente penge fik nogle af de mere samvittighedsløse vinmagere til at tilsætte sukker og hyldebær for at give sødme og farve til kropløse vine. Dårligere vin og overproduktion fik prisen på portvin til at styrtdykke. For at imødegå klager og beskyldninger dannede Markisen af Pombal 'The Old Wine Company'. Skønt det forbedrede kvaliteten betragteligt bragte oprettelsen af selskabet effektivt en ende på briternes monopol. Dette nye selskab havde vidtstrakt magt, det havde beføjelser til at regulere den mængde der blev produceret og at fastsætte maksimum og minimumspriser for både det vin der blev købt og solgt, og at afgøre enhver stridighed der måtte opstå.

---

Porto Pocas Colheita 1987

Nå mon ikke vi er klar til at smage endnu en portvin? Denne gang skal vi smage portvin fra Porto Pocas. Det vakte opsigt i Gaia og i den store portvinsverden, da Manuel Pocas Pinão i juli 2003 lod meddele, at han fratrådte firmaet. Dels var han både familiens og firmaets overhoved, dels var der ingen firmapolitik, der forlangte, at han skulle gå på pension. Men som han sagde: 'Jeg har været i firmaet i 51 år og har i de 44 år rejst 90 - 100 dage årligt. Nu er det på tide at tage sig lidt af familien..' Manuel er nu afløst af sin fætter Acácio Manuel Pocas Maya, der ude i den store verden er kendt af lige så få, som Manuel er kendt af mange. Han har virkelig noget at leve op til i de kommende år, hvor familiefirmaets runde 100 års dag skal forberedes, og forhåbentlig er det stadig i 2018 et familiefirma. Pocas benytter sig af kun tre quintas. Nemlig Quinta das Quartas, Quinta da Santa Barbara og sidst Quinta de Vale de Cavalos. Pocas har både Vintage-, LBV, Tawny (endda meget gamle, helt op til 40-års Tawny), Ruby samt Colheita vine. Netop Colheita er en hjertesag for et familiehus, der har slået igennem på sine ældre Tawnies. Den vi skal smage her i aften er en Colheita, Porto Pocas fra 1987. Farven er, som I ser, særdeles lys orangetegl. Der er dufte af makron og kage. Smag af tobak, læder og citrusskal. Afslutningen er lang og fyldig med noget alkohol. I modsætning til Vintage portvinene, kan denne Colheita ikke holde sig i lige så lang tid, og forventes at være på sit højeste allerede i 2007. Pris kr. 189,00 fra Coop Danmark, men jeg fandt den på tilbud til kr. 99,00. Her vil jeg også lige bemærke, at det var den eneste flaske. Vinhulens smagsdommere har givet denne portvin hele 93 point.

---

Godt så vil jeg afrunde den historiske del omkring portvin. I 1756 fastlagde det også den region hvor portvinsdruerne blev dyrket. Alle quintas udenfor denne officielle region blev sammen med alle hyldebærtræer i det nordlige Portugal udryddet. I resten af det 18. århundrede kæmpede portvinsindustrien for at genopbygge handelen med England. Ved midten af 1900-tallet afskibede Portugal omkring 3 mio. gallons portvin til England. De store portvinshuse som vi kender i dag, Warre, Croft, Taylor, Sandeman, Offley, Forrester, Kopke, Van Zeller, Burmester, Graham, Guimaraens, Cockburn og Dow. Dette var vintageportvinens guldalder og i denne periode deklareredes mange vintageår. Den sidste store vintage i denne periode var 1878. Så kom Phylloxera, rodlusen der hærgede Bordeaux, Bourgogne og andre vinområder i Europa til Dourodalen. Ved at pode deres vinstokke på amerikanske rodstokke lykkedes det at vende den altødelæggende udvikling lusen bragte med sig. I 1890 var de fleste quintas gentilplantede via denne metode eller også var de bukket helt under. Men nu var disse gentilplantede områder også klar til nye store år i det tyvende århundrede. Siden phylloxera-angrebet har portvinshusene deklareret færre vintageår, men med en væsentlig bedre kvalitet. I dag er både lokale og nationale investeringer i regionen fokuseret på kvalitet frem for kvantitet. Flere og flere opdager portvinen. Generelt drikker franskmænd mest portvin, men englænderne og derefter amerikanerne indtager mest vintageportvin.

---

Cockburns 10 års Tawny

Nå nu er det vist blevet tid til at smage lidt mere portvin. Den næste er igen fra topproducenten Cockburns. Jeg ved ikke om det er nødvendigt at gentage hvad jeg tidligere fortalte om producenten, eller er det…..? Denne gang en 10-års Tawny. Vi har med en flot repræsentant for Tawny med aldersangivelse at gøre. Det er en af verdens fineste og kostbareste vinkategorier. Kostbar fordi det kræver lagring på egefade i årevis. Farven er gylden rav mod kobber. Smagen er i flot balance i sødme og tanniner. Et strejf af nødder trænger gennem kompleksiteten udviklet med den lange lagring på egetræs-fade. Koncentrationen er pæn og den har en halvlang eftersmag. Her er anvendt de fem bedste druesorter, som jeg lige om lidt vil komme nærmere ind på. Pris kr. 189,00, men igen takket være Rasmus, er det lykkedes at opnå lidt rabat, så prisen kom ned på kr. 100,00. Vinhulens smagsdommere giver denne 10-års Tawny 87 point.

---

Så lidt om druesorterne

. Da Alvaro Moreira da Fonseca i 1947 - 48 konstruerede sit sindrige system til klassi-ficering af Dourodalens parceller, opregnede han i alt 76 forskellige druesorter til portvin. 44 blå og 32 grønne, hvoraf han dog kun kunne anbefale de 29 (15 blå og 14 grønne). Det var ikke en vittighed. Det var et stykke praktisk portvinshistorie, for allerede i 1531 omtaler Ruy Fernandes i en beretning fra Lamegos omegn, at der findes et utal af druesorter, hvoraf nogle trives, hvor andre mislykkes - og omvendt. Han fremhæver også, at hvis man planter flere forskellige druesorter sammen, er man bedre garderet, for hvis den ene sort har et dårligt år, har den anden sikkert et godt, og hvis hele årgangen er dårlig, bliver der nok kompenseret for det næste år. Ikke meget ændrede sig de følgende 400 år. I 1981 præsenterede José Ramos-Pinto og João Nicolau de Almeida deres værdifulde analyse af Dourodalens druesorter. De opregnede 10 blå druesorter, der udgjorde 50 - 100 % af det beplantede areal, men endte med at udpege 5 blå druesorter der udgjorde en særlig elite og som derfor burde satses på. I dag har 'de fem ædle druesorter' i den grad slået igennem. De fem druesorter er: Touriga Nacional, med et udbytte på 0,8 kg. pr. vinstok og vurderes i point, hvor 20 er højest, til 17,0 point. Tinto Cão, med et udbytte på 1,6 kg. pr. vinstok. Vurderet til 14,0 point. Tinta Barroca, med et udbytte på hele 2,4 kg. pr. vinstok. Vurderet til 15,0 point. Tinta Roriz, med et udbytte på 2,3 kg. pr. vinstok. Vurdering 14,5 point. Touriga Francesa, med et udbytte på 1,9 kg. pr. vinstok. Vurdering 13,0 point. Enkeltdrue-portvine anses af de fleste for en spøg. Det er blandingen, der tæller, og de ædle druesorter skal supplere hinanden, ikke dominere hinanden. Selv ved nyplantninger ser man da også i dag 2-3-4 eller alle 5 ædle sorter plantet samtidig - om end adskilt, så de kan holdes separeret længst muligt. David Guimaraens (Taylor's/Fonseca) går et skridt videre og foretrækker, at hver parcel kun tilplantes med den eller de sorter, der egner sig bedst netop dér (jordbund, mesoklima, nedbør, etc.), uanset om der så plantes 1,2,3,4 eller 5. Han har også fået nyt, avanceret udstyr, der gør ham i stand til at se nøjagtigt, hvor hver eneste drueklase kommer fra, hvilken druesort det er og hvor højt sukkerindholdet er. Det er også en vej, en nødvendig vej, til den 'perfekte' flaske portvin.

---

Warres - Den kongelige Livgardes

Nr. 6 og 7 i rækken, og de sidste, kommer fra endnu en topproducent, Warres. Warre & Ca. blev grundlagt så sent som i 1670. Siden 1960 er det ejet af den mægtige Symington Group. Den primære quinta er Cavadinha nær Pinhao. Warre burde have heddet noget helt andet end Warre, for den første Warre, med fornavnet William, kom først ind i firmaet, da det var 59 år gammelt. Det begyndte med den farverige beretning om de to unge engelskmænd, der af nysgerrighed søgte dybt ind i den skumle Dourodal, og det var en vis John Clark, der kendes som ejer af firmaet, da den 23-årige William Warre fra Somerset gjorde sin entré i Porto i 1729, blev kompagnon i firmaet Messrs. Clark, Thornton & Warre og senere eneejer og grundlægger af dynastiet Warre og hermed af det ældste britiskejede portvinshus der stadig eksisterer. Warre har en særlig militær tilknytning til Danmark. I mange år har det været skik hos Livgarden, at afgående og tiltrædende vagtofficer på de forskellige slotte hilser på hinanden med et glas af Warres Warrior, der angiveligt har fået sit krigernavn efter Wellington. Garderofficererne må have fået smag for det gode glas, for nu bliver der ligefrem produceret en Warres 'Den Kongelige Livgardes Port', hvis indhold er identisk med Warrior. Warre er også det eneste portvinshus, der har tilladelse til at kalde sig: Leverandør til den kongelige familie på etiketten. Dette skrev Dronning Margrethe den 2.'s fars hofmarskal under på den 2. marts 1960. Warre benytter sig, så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, kun af quintaen: Quinta Da Cavadinha. Alligevel bliver en SQVP nævnt fra selv samme quinta?!? Quinta Da Cavadinha grænser op til Taylor's marker på Quinta da Terra Feita, og har udsigt til Quinta do Noval på den modsatte side af floden, så det er ikke nogen ringe beliggenhed. Måske er det ikke en tilfældighed, at Warres Vintage Port regnes blandt de bedste og mest pålidelige, der laves. Pudsigt nok er det netop Den kongelige Livgardes Port vi bl.a. skal smage her i aften. Som I kan se - hvis vi da overhovedet kan se noget længere….. - er farven mørk rubinrød. Duften har blomme og rosin og meget markante toner af tobak- og træduft. Sagen er intens sødmefuld med smag af blomme og solbær og let rosin. Noget heftig vin og en kende sprittet i smagen med markant tanninstruktur. Den er barsk og længelevende og den kommer godt rundt i munden. Pris kr. 119,95 fra SuperBest. Vinhulens smagsdommere har tildelt denne flaske portvin 87 point.

Warres LBV 1994

Den næste portvin fra Warres, og aftenens sidste, er måske verdens bedste LBV? I februar 2001 blev den nr. 1 i en blindtest blandt 26 LBV Ports. I september 2001 blev den igen nr. 1 i en blindtest blandt 45 LBV Ports. I december 2001 blev den atter nr. 1 i en blindtest, men denne gang blandt 55 LBV Ports. I øvrigt fik Warres LBV Port i 2001 5 guldmedaljer fra International Wine Challenge, og i 2002 blev den også vinder af The LBV Gold Medal From International Wine & Spirit Competition. Jeg er meget spændt på hvad der venter os her til en afslutning. Jeg har været så heldig at få fat i en årgang 1994, som indtil år 2000 har været den absolut bedste årgang nogensinde. Henrik Oldenburg skriver følgende rosende ord: Flot solbærnæse. Tæt, rund og impo-nerende. Stofrig, elegant, saftfuld, ja nærmest fremragende. Det har egentlig undret mig, at Vinhulens smagsdommere ikke har haft 'fingre' i denne, men jeg har ikke kunne finde den i nogen test. Pris (Jeg husker det ærlig talt ikke, men den var ikke billig. Jeg købte denne flaske for flere år siden, med henblik på at smage den ved en speciel lejlighed, og det kan man vel egentlig godt kalde denne aften, ikke? Og den vil ikke komme til at figurere i udgifts-regnskabet. Det er en gave til Jer!) Med disse mange ord vil jeg afslutte mit vinforedrag om portvin, og skal vi så ikke smage? SKÅL! Samlede udgifter til portvin: kr. 1.358. Hertil kommer så udgifterne til det øvrige tilbehør. Jeg har søgt min viden fra bl.a. Henrik Oldenburgs fantastiske beskrivelser omkring portvin, men har også kunnet hente nogen inspiration fra Vinhulens hjemmeside.

---

Så fejrer vi præsidentens 50 år! Der er plads til meget vin under denne T-shirt

Kommentarer

---