Referat fra generalforsamling i Côtes du Vin afholdt d. 4.03.05 i lokalerne på Niels Ebbesensvej, Frederiksberg. Generalforsamlingen startede kl. 18.15.
1. Valg af dirigent.
Flemming Ø. blev valg.
Flemming konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gik over til punkt 2.
2. Valg af referent.
Per H. blev valgt.
3. Præsidentens beretning.
Kan ses i sin fulde ordlyd under pkt. Præsidentens Beretning for hjemmesiden.
Det skal her nævnes at formanden efter 5 år som præsident, stillede sit kandidatur til rådighed, hvis der var emner der ønskede at overtage formandsposten.
Under dette punkt nævnte Erik V. at KSG ønskede at hæve kontingentet for at benytte lokalerne Niels Ebbesensvej til 3000 kr pr år. Han mente dog at et beløb på 2800 var mere realistisk. Generalforsamlingen acceptere hermed dette beløb for 2005.
4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab.
Kasserer Jørgen A. O. fremlagde regnskabet. Der var tilsyneladende et lidt bedre resultat i år end sidste år. Imidlertid har det vist sig at et medlem ikke har afregnet sine udgifter for foredrag afholdt i regnskabsåret. Derfor er årets resultat ikke helt klart!
Regnskabet blev herefter godkendt med akklamation.
5. Indkomne forslag.
Der var ikke indkommet forslag til behandling under dette punkt.
6. Kommende arrangementer.
Jens Erik foreslog at man kunne afholde et sommer arrangement hvor medlemmernes damer kunne deltage. Han mente at de måske gerne ville se hvem der var medlemmer af vinklubben. Han spurgte om der var emner til et festudvalg ?
Jørgen B. mente ikke der var behov for ekstra arrangementer da alle medlemmerne havde nok at se til i det daglige.
Flemming Ø. mente at 8 vin arrangementer om året var i orden, og at der ikke var behov
for mere.
Louis L. kunne godt tænke sig at deltage i andre arrangementer med vinklubben.
Michael L. kunne godt tænke sig at deltage i andre arrangementer. Han nævnte de weekend ture der tidligere var gået til Sverige .
Jens Erik nævnte at det var de samme få medlemmer der i sin tid tog på weekend til Sverige.
Jørgen B. svarede at han ikke ville være stopklods for eventuelle forslag.
Lars B. foreslog at afholde generalforsamlingen på DFDS rute København - Oslo. Han kunne anbefale maden og nævnte at vinen var god og rimelig.
Søren H. foreslog at man på hjemmesiden kunne debattere forslag til eventuelle arrangementer.
7 . Fastsættelse af kontingent.
Formand og kasserer foreslog at kontingentet uændret skulle være kr. 1000,- pr. år.
Jens Erik nævnte at hvis der var behov for flere penge, gav vedtægterne mulighed for at opkræve disse løbende. Herefter blev kontingentet vedtaget af generalforsamlingen.
8. Valg af præsident, kasserer og revisor.
Som nævnt ovenfor stillede præsidenten sit kandidatur til rådighed. Der var ikke indkommet forslag til ny præsident. Generalforsamlingen opfordrede herefter Jens Erik til at fortsætte som præsident. Samtidig gav flere medlemmer udtryk for stor tilfredshed med Jens Erik som præsident. Jens Erik indvilgede i at fortsætte som præsident og blev valg med akklamation.
Som kasserer blev Jørgen A. O. genvalgt med akklamation.
Som revisor blev Jørgen B. genvalgt med akklamation.
9. Eventuelt.
Jørgen B. foreslog at dette punkt fremover blev behandlet efter middagen.
Flemming Ø. afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
Virum d. 14.03.05
Per H.