Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Jeg har fået den udsøgte fornøjelse, at skulle holde årets sidste arrangement.
Julen nærmer sig, butikkerne bugner af julepapir, pebernødder og Kirsebærsauce i forskellige udgaver. Der skal nok være nogen som synes at det er liiiige tidligt nok. Men når man som jeg, er gift med en juloman, så lærer man efterhånden, at det SLET ikke er for tidligt, der er ikke noget der hedder for tidligt, men nærmere på høje tid…
Der er hængt julelyskæder op på huset, der spilles jævnligt julemusik. Dog er det indtil videre lykkedes mig at styre lykkeligt uden om “Last Christmas”.
Alt det juleri har alligevel smittet lidt, og intet er jo som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget andet, og derfor kommer aftenens tema til at hedde, “Hvad skal der drikkes til julemaden”
Hos os står juleaftensmenuen både på and og flæskesteg, og der bliver serveret rødvin til, og jeg plejer at gøre mig umage, og ofrer gerne lidt mere på sagen.
Jeg har afsøgt diverse anbefalinger mht. vin til julemaden. Det har været svært at få anbefalinger for julen 2021, da ikke alle er ligeså langt fremme i planlægningen, som hjemme hos os. Så jeg har taget den smule jeg har kunnet finde, og er derudover gået lidt tilbage i tiden.
Jeg er endt ud i at vi skal smage både bobler, rødvine og vi slutter så med to slags øl.
Men lad os komme i gang.
Tyskland - 249.- kr.
Købt hos propperiet.dk
Fersken i næsen. Frugtig i udtrykket pakket ind af en flot syre. Stilren med en pæn, ren og stringent afslutning
Jo, en mousserende vin fra Mosel kan godt hedde Cremant. Hvis den er produceret af ”free run juice” – altså den most, der løber fra druerne før de presses. Denne most indeholder færre bitterstoffer end den man presser. Og så skal vinen have gennemgået en 12 måneders flaskegæring. Så er det en Cremant. Dette er en helt eminent, næsten arrogant udgave af slagsen.
Vinen har en flot mousse, dufter af ananas, fersken og syltet citron i. Fyldig og delikat frugtsmag med et snert eksotisk frugt og frisk vedholdende syre, der letter og gør vinen sensorisk tør. Eftersmagen byder på lidt tørret abrikos. Voluminøs og delikat, og så alligevel frisk og læskende. Et super alternativ til Champagne.
Alkohol: 12,5%
Restsødme: 7 gr/ltr
Syre 6,1 gr/ltr
Hvad tænker I kan men det?? Der findes jo folk, der mener at man kan drikke bobler til alt, og jeg har læst i flere anbefalinger, at hvis det skal være Hvidvin til julemaden, så er Riesling et godt bud.
Robert Parker 92 point
James Suckling 92 point
DinVinGuide 90 point
Druerne til Catena Malbec stammer fra 3 marker i forskellige højder, som ligger i 3 forskellige distrikter; Angelica, La Pirámide og Altamira. Markerne ligger i henholdsvis ca. 700, 800 og 900 meter over havet. Catena Malbec kendetegnes ved sin dybe, komplekse bouquet af tætpakket, moden frugt. Smagen er ligesom Catenas øvrige vin begavet med en fabelagtig balance mellem moden frugt og bløde tanniner, og domineres aromamæssigt af sødmefulde brombær og et touch af mokka. Den lange eftersmag er mættende og meget varm - en på én gang fløjlsblød og muskuløs vin, som ingen vil kunne modstå
Robert Parker
92 point
The fresh, floral and expressive 2016 Catena Malbec blends grapes from different parts of Mendoza: Lunlunta, Agrelo, Altamira El Cepillo and Gualtallary. It fermented in stainless steel and matured in French and American oak barrels for an average of 12 months. It's straight and a little austere but has deep flavors. Superb quality for the price and volume. 984,000 bottles produced. 2018 - 2023.
DinVinGuide
90 point
Mørke tætte bærnoter i duften. Skovbær, krydderier og strejf vanilje i smagen. Anelse køligere i stilen end tidligere hvilket klæder vinen. Flot struktur og længde.
Jyllands Posten
Ualmindelig saftig, ristet og lækker. Poleret power og moden frugt, megen sødme i eftersmagen, men den klistrer ikke, en vis stramhed her.
Nordjyske Stiftstidende
High Mountain Wines står der nederst på etiketten, og det kan næsten ikke være andet, når vinen kommer fra Mendoza. Byen og distriktet ligger ved foden af Andesbjergen, og der er højt op, inden man kommer til toppen. Helt op skal man heldigvis ikke, men Catena har gjort meget ud af at finde egnede arealer så højt oppe, at specielt nattemperaturerne kommer godt ned, for selv om Mendoza by ligger pænt højt oppe, er der kogende varmt om sommeren. Druerne vil gerne veksle mellem en varm dag og en kølig nat. Det giver frisk syre, som er livgivende i vinen. De kommer fra mellem 700 og 900 meters højde. Flot balance mellem frugt og modne, afrundede tanniner. Modne brombær og chokolade. Meget behagelig og blød.
12 måneder på 70% franske og 30% amerikanske egetræsfade
13 %
Reserve Old Vine Zinfandel fra Ironstone er en amerikansk medium fyldig rødvin, som er lavet på druer fra stokke, der er ca. 100 år gamle. Rødvinen har en herlig og delikat aroma med tilhørende smage af forskellige mørke bær. Velafbalancerede tanniner og noter af peber og krydderier er medvirkende til at give vinen sin gode og fyldige smag. Eftersmagen er lang og giver en silkeblød fornemmelse med en koncentreret smag af blommer og hindbær. Denne fyldige og delikate vin er særdeles velegnet til kraftig og krydret mad. Server den ved en temperatur på 16-17°C
Om producenten
Ironstone ligger ved foden af Sierrabjergene vest for San Francisco. Når druerne er fuldt modne, bliver de fineste klaser udvalgt og høstet ved håndkraft for at sikre en enestående kvalitet. Druerne gennemgår bagefter en nænsom presning, og bliver lagret i Ironstones underjordiske vinhuler.
15 %
James Suckling 94 point
Robert Parker 93 point
Vinous 93 point
Remelluri har alle dage fremstillet en af Riojas bedste Reserva-vine, med en kompleksitet, nerve og lagringsevne helt i særklasse. Duften byder på tempranillodruens klassiske røde bærfrugt og noter af vanilje, krydderier og mineraler. Smagen er raffineret og indsmigrende frugtig med intense noter af kirsebær og sveskeblomme. Eftersmagen er meget lang og munder ud i en mineralsk finish.
Anmeldelser
Vinous
93 point
Deep ruby. Ripe red berries, dried flowers, illicit herb and smoky minerals on the exotically perfumed nose. The palate offers spicy, penetrating, concentrated flavors of black raspberry, cherry compote and floral pastilles, with a zesty mineral quality building in the glass. Shows excellent clarity and intensity on the very long, floral, gently tannic finish.
Vinbladet
92 point
Decanter
91 point - WINE OF THE YEAR 2020
Lagring 17 mdr. på 75% franske og 25% amerikanske egefade.
14 %
”BEDSTE JULEVIN TIL PRISEN” Gastromand:
Overraskende god julevin, der holder hovedet højt og blot bliver lidt strammere i munden efter julemaden. Så hvis du kan lide Barossa, så er din julevin her.
Venlig næse med moden, mørk frugt og et touch af røget kød. Cremet pleasermund med god saftighed og stor drinkability.
5 stjerner i Den korte Avis:
Her oplever vi australsk Shiraz-vin for fuld udblæsning. Op af glasset vælder til overflod en duft af blommer, blåbær, solbær og kirsebær samt et utal af krydderier. Mundens smagsløg fyldes af sødmefuld druesaft, og peber blandet med cigarkassesmag dominerer i den lange finish. Her får rødkål og fed, brun sovs kamp til stregen. Og med en alkoholprocent på 14,8 er der noget at tygge på.
Vinen har tilbragt 12 måneder i 2-3 år gamle amerikanske og franske egetræsfade. Det dufter af blomme, mørke kirsebær, kamfer, tjære, hængt kød, knust peber og lakrids. Masser af mørk sødmefuld frugt i munden, men vinen virker alligevel rank. Dyb og kompleks vin hvor sort peber og røg dominerer eftersmagen. En vin til en peber-bøf eller en ret med tyngde.
Alkohol: 14,8%
Closerie de Vaudieu er en dejlig Châteauneuf-du-Pape lavet på de unge vinstokke på Château Vaudieu. Vinen har en flot frugtbouquet med masser af solbær og krydderier, en fyldig og typisk fed Châteauneuf smag med fin frugtsødme og slutter blødt og meget behageligt.
Kort om Chateau De Vaudieu
Familien Bréchet, der står bag Château Vaudieu, har dyrket vin i Rhônedalen i fem generationer. Fra starten var familien pionerer idet de så mulighederne for at dyrke kvalitetsvin i stedet for kun oliven. I 1955 købte Bréchet Château Vaudieu, bygget i 1767, et af 3 ”rigtige” slotte i Châteauneuf. Helt uhørt ligger alle markerne ikke spredt i appellationen, men samlet omkring slottet. Ejer Laurent Bréchet har fået op til 98P Parker.
Chateau de Vaudieus historie
Familien Bréchet har dyrket vin i Rhônedalen i 5 generationer og allerede i 1900 vandt de første guldmedalje i Paris. Familien var allerede på det tidspunkt pionerer idet de så mulighederne for at dyrke kvalitetsvin. Især den Sydlige del af Rhônedalen fascinerede dem med sine store muligheder og diversitet og familie-domainet blev udvidet gradvist med købet af Château Vaudieu i Châteauneuf-du-Pape i 1955, Domaine des Bosquets i Gigondas i 1963, Château Coulerette i Côtes de Provence i 1969 samt flere ejendomme i Lirac og Côtes-du-Rhône. Château Vaudieu er et rigtigt slot opført i 1767, og det ligger i hjertet af Châteauneuf-du-Pape appellationen og er nabo til Château Rayas, her ejer man ikke færre end 70 ha, som alle ligger sammenhængende rundt omkring slottet.
Syrah, Grenache, Mouvedre
Alkohol: 15 %
Gastromand 2016: BEDSTE Julevin
VinAvisen 2016: Fantastisk flot Amarone
Vine fra Veneto har i mange år været en favorit hos danskerne og med god grund. Veneto er nemlig hjemsted for en af danskernes absolutte yndlingsvine, Amaronen. Tommasi er et nytænkende familieforetagende med et solidt anker den lokale vintradition og er i dag verdenskendte for sine Valpolicella-vine, som de i mere en hundrede år har perfektioneret.
Amarone della Valpolicella Il Sestante er en fyldig, autentisk, sofistikeret enkeltmarks-Amarone fra legendariske Tommasi. Farven og bouqueten er intens og smagen er kompleks, tør og fyldig. I eftersmagen fornemmer man mandel, blomme og et strejf af elegant "oxidering". Dette er en utrolig flot Amarone med den så eftertragtede, men også usædvanlige kombination, af det meget tørre og det meget frugtige, kraftige udtryk. Denne skønne Amarone udtrykker ren elegance kombineret med kraft og saft.
Ægte Amarone
Il Sestante er en ægte Amarone, som vinen oprindeligt blev fremstillet. Amarone laves på druerne Corvina, Rondinella og Molinara. Når druerne er høstet,lægges på bakker og tørres i ca. et halvt år før de presses. Denne tørringsproces hedder appassimento. Druerne taber op til 40% af deres væske, hvilket giver et højt sukkerindhold og mere koncentration i druerne og vinen en høj alkoholprocent. Der går væsentligt flere druer til en Amarone, hvilket gør vinen dyrere. Derefter fadlagres vinen i 3 år på 3.500 liter slavonske træfade. De store fade, den lave beplantnings-tæthed udtrykker Tommasis ønske om at fremstille en traditionel, ægte Amarone, sådan som vinen oprindeligt blev fremstillet i 1950'erne.
Fire generationer med fingrene i jorden
Tommasi-familien har et fantastisk renommé og regnes i dag blandt de bedste Amarone-producenter. Siden familien købte sin første lille vingård i Veneto i 1902, er vinhuset de sidste hundrede år blevet drevet af fire generationer, der hver har sat sit kærlige og klare aftryk på husets vine.
Tommasi-familien er en del af sammenslutningen Amarone Families, der har sikret at områdets vine lever op til strenge produktionskrav, som garanterer vinenes høje kvalitet. Det betyder at vinhuset kun må fremstille 2 flasker Ripasso pr. 1 flaske Amarone de laver. Amarone Families består af 12 de bedste og ældste Amarone-producenter og Tommasi er en af sammenslutningens stiftere.
Nu vil vi så slutte af med to forskellige øl. De er udelukkende valgt, fordi jeg ikke har smagt dem før, så det er ren egoisme
Serveringstemperatur 6-8 gr.
Aromaen er let røget duft med strejf af kryddernellike, karamel og kaffe. Leffe Xmas er ravfarvet med et rødligt skær, og den har et pænt hvidt skum, der dog ikke varer længe Smagen er perfekt afbalanceret med krydderier og frugter. Det er øl, der går fint til alle danske juleborde – lige fra julefrokosten til flæskestegen. Leffe Xmas ligner på mange måder de traditionelle danske juleøl – måske bare en klasse højere.
Mere sprut og mere krydderi for endnu mere lækkert.
Dette er vores Trippel med distinkte smag af nelliker og banan fra gæren og ædel humle til en fuldt afrundet juleøl.