Ærgerligt! Det angivne bruger ID eller adgangskode er forkert!
Velkommen! Første gang du logger ind på Côtes du Vin's nye website skal du indstille dit password på ny!
Henter indhold...
Frankrig har historisk set været vant til at sætte standarden for vindyrkning og kvalitet. Frankrig har et gunstigt KLIMA, der hverken er for varmt eller for koldt – og det har franskmændene forstået at udnytte og perfektionere gennem de seneste 2.600 år. De har systematisk fundet frem til de områder af landet, der er bedst egnet til vindyrkning - det er de områder vi i dag kender og ser på etiketterne. Denne proces er mange af de oversøiske lande først lige ved at tage hul på. Fransk vin spænder over alle vintyper og smagsvarianter, fra de kraftige krydrede fuldmodne vine i Rhône og LANGUEDOC-Roussillon, til de ELEGANTE silkebløde vine fra BOURGOGNE længere mod nord. Og så er der selvfølgelig BORDEAUX, der i sig selv spænder over mange variationer og nuancer - for mange er det epicenteret for god vin.
Grundet landets historiske placering som vinland nr. 1, har franskmændene været sløve til at tage konkurrencen fra den NYE VERDEN seriøst. Her er produktion, og ikke mindst kvaliteten, stærkt stigende og de vender i den grad op og ned på, hvad en flaske vin bør koste. Ingen kan være uenig i, at en stor del af fransk vin er TYND, tarvelig og faktisk ikke værd at drikke. Priserne starter højt, sammenlignet med de oversøiske lande. Det har forbrugerne selvfølgelig bemærket. Køber man oversøisk vin, får man som regel hvad man betaler for, uanset område og ÅRGANG. At købe fransk vin er anderledes og mere kompliceret. Her skal man have en vis viden om geografi, druesorter og ikke mindst årgange, for ikke at drukne i en tynd flaske KONSUMVIN. Franskmændene er dog begyndt at ændre holdning eller måske snarere at bløde op for deres arrogance. Det ser vi især i Sydfrankrig, hvor der bliver eksperimenteret med nye druesorter, nye teknikker og produktionsmetoderne forbedres og omstilles.
Pris 99,00 Føtex - Rating Vivino 3,4
Grundlagt 1980 i Fère-en Tardenois nordøst for hovedbyen i champagne, Reims.
Fremstillet på Pinot Noir, Chardonnay, Gamay og Aligoté fra Bourgogne. Fremstillet på Champagne metoden. Bleg gul farve . Har frisk og frugtig næse. Perfekt til varme østers , kammuslinger og foie gras. 12% alkohol og 10-12 g restsukker.
Så springer vi til det nordlige Bourgogne, Chablis. Distriktet Chablis ligger som et af de mest nordlige i FRANKRIG. Druerne har derfor svært ved at blive fuldt modne, hvilket adskiller dem markant fra andre hvidvine fra BOURGOGNE og i særdeleshed fra resten af verden. Vinene er derfor altid tørre, LYSE og uden antydning af tropiske FRUGTER. Chablis laves altid kun på CHARDONNAY og kan kun komme fra Frankrig, Chablis AOC, også selvom en del oversøiske vine benytter navnet.
Chablis ligger kun 30 km. syd for CHAMPAGNE, hvor Chardonnay næsten er udrikkelig, hvis ikke det var fordi de blev brugt til MOUSSERENDE vin. De bedste vine kommer fra 7 Grands CRUS vinmarker, som alle ligger på sydvestvendte SKRÅNINGER og derfor får al den sol, der nu engang tilfalder området. Det samme gælder for de bedste Primiers Crus marker, men derefter går det ned ad bakke. Almindelig Chablis kommer fra de almindelige marker, som slet ikke modtager de samme mængder sol - derfor vil de være grønnere. Hvor meget grønnere afhænger af årets KLIMA. Alligevel er selv de lavest rangerede vine dyre og det skyldes, at der ikke er meget af den og så længe der bare står Chablis på etiketten, ja så er vinen meget værd. De bedste Grands og Premieres er noget særligt, så det er helt fortjent. Der er fire kvalitetsniveauer, som afspejler de fire APPELLATIONER: Chablis Grands Crus - 7 marker, Chablis Premiers Crus, Chablis og Petit Chablis.
Pris 199,- Rabatpris 119,40 Føtex - Rating 3,8
De fleste forstår den ikke, mens andre får tårer i øjnene af den - så forskellig kan opfattelsen af Bourgogne være. Problemet er langt hen ad vejen, at god Bourgogne er svær at få fat på og som regel hamrende dyr. Dels kommer mange af de bedste vine aldrig til salg på vinhylden og dels er det svært at navigere rundt i Bourgognes kludetæppe af regioner, marker, producenter og ikke mindst ÅRGANGE. Det hele er opbygget i et svært gennemskueligt hierarki, hvor kvaliteten snarere er en kombination af producent og årgang end området. Det har også gjort Bourgogne til en vin for den videbegærlige.
Een ting er dog simpelt i Bourgogne og det er druesorterne. Rødvin laves på PINOT NOIR og hvidvin på CHARDONNAY. Det er den ægte Bourgogne. Derudover laves der små mængder af rødvin på GAMAY og ALIGOTÉ samt rosé og MOUSSERENDE vin. CHABLIS og BEAUJOLAIS er formelt dele af Bourgogne, men de betragtes ofte som selvstændige områder. Chablis fordi det i sig selv er et verdenskendt brand, der ikke har behov for at læne sig op ad Bourgogne og Beaujolais, fordi mange ikke anser det for at være ægte Bourgogne. Der er skrevet talrige bøger om Bourgogne, hvor Beaujolais ikke engang nævnes - snobberiet lever i bedste velgående.
Bourgogne er klassiske vine, produceret på klassiske metoder. Her eksperimenteres ikke med nye druesorter eller udvikling af nye smagsnuancer - målet er at skabe vin, som SMAGER af det TERROIR den er et produkt af. Bourgogne er således den region i FRANKRIG, med det højeste antal AOC'er. Det gør det besværligt at købe en Bourgogne, men samtidig bliver hver enkelt APPELLATION mere præcis.
I Bourgogne fremstilles rødvinen efter særlige forskrifter, som stort set alle efterlever. Årsagen er dels, at der arbejdes med den delikate Pinor Noir druesort, som er sart og tyndskallet samt at man i Bourgogne har fuld fokus på at den færdige vin skal repræsentere terroir fremfor druesort. Der diskuteres livligt, om man skal afstilke eller benytte hele klaser. I bordeaux benytter man sig af remontage (druer gæres med skal, stilke og kærner og pumpes fra bund og op til toppen ), mens man i Bourgogne sværger til pigeage (toppen presses ned med et stempel).
Bourgogne er et kludetæppe af marker, der er opdelt på kryds og tværs. Dykker man ned i det, er man så småt i gang med lokal slægtsforskning. De forskellige domæner er ofte sammensat af parceller medbragt som medgift eller arvestykker af forskellige ægtefæller, gennem mange generationer.
Arveproceduren i Bourgogne dikterer, som et udslag af Napoleon, at alle søskende skal arve lige. Ofte tages det meget bogstaveligt og det resulterer i, at en jordlod deles midt over, hvis to brødre skal arve. Eftersom denne proces er blevet fulgt igennem flere generationer, udgøres nogle parceller af et antal rækker af vinstokke frem for en mark. Det er heller ikke helt ualmindeligt, at to parceller fusioner via ægteskab.
Bourgogne strækker sig fra Auxerre i nord, hvor vi finder Chablis, til Lyon mod syd, hvis Beaujolais inkluderes. Syd for Chablis finder vi den mest kendte region côte d'or - den gyldne skråning - hvor alle grand cru vinmarkerne ligger. Côte d'Or er opdelt i to dele: côte de nuits og côte de beaune. Området, hvor der dyrkes vin, er kun omkring 40 km. langt og omkring 2 km. bredt.
Området består af en masse mindre byer (villages), omgivet af flade vinmarker og stejle skråninger. Skråningerne beskytter i nogen grad mod regn og giver et højere antal soltimer. Grand Cru vinene kommer oftest fra marker placeret på disse skråninger, hvor druerne udsættes for mest sol og hvor jorden er bedst drænet. Længere nede af skråningen, eller på et mindre gunstigt stykke, er premier cru vinmarkerne anlagt. Og helt nede på det flade stykke jord, findes resten af markerne.
Côte de Nuits står for 24 ud af 25 røde Grand Cru marker, mens Côte de Beaune udelukkende har hvide Grand Cru marker. Årsagen til denne næsten praktiske opdeling, skal findes i jordbunden, som skal understøtte henholdsvis Pinot Noir og Chardonnay. De bedste rødvine kommer derfor fra Côte de Nuits, hvor det primært er de tre kommuner Chambolle, Gevrey og Vosne der er bannerfører. De bedste hvidvine kommer fra Chablis. Det er knastørre hvidvine. Ønskes i stedet en fed fadlagret Chardonnay, kan den findes i Mersault.
Kr. 119,-. Rabatpris kr. 69,- Føtex - Rating 3.5
Druer fra Bourgogne, hovedsageligt fra Mâconnais og Cöte Charlonnaise, 100% Pinot Noir. Gæring på ståltank ca. 2 uger. Delvis fadlagring 6 måneder. God til pasta, pie eller pate. Coq au vin, beef bourguignon.
Pris 135,-. Rabatpris kr. 81,- Føtex - Rating 3,7
Vinmarkerne i Hautes Côtes ligger rimeligt højt, så for at få nok sol er markerne placeret på syd- og vestvendte skråninger. Det er en markant vin med ret markerede tanniner, men også med bærsmag. Vinen er meget kompleks og “folder sig ud” i glasset med noter af både boysenbær og krydderier. Eftersmagen er lang og krydret. Vinen lagrer seks måneder på ny eg.
Om vingården
Roger Belland, etableret I 1839, er beliggende I hjertet af landsbyen Santenay, syd for Côte de Beaune. Roger Belland og hans datter Julie repræsenterer 5. og 6. generation af virksomheden. Vingården er spredt over 23 hektar lokaliseret i de smukkeste omgivelser ved byerne Santenay, Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Maranges, Meursault, Volnay og Pommard. Foretagendet har monopol på Clos Pitois i Chassagne-Montrachet Premier Cru (4 stjerner i Vivino Pris ca. 440,-). Belland familien bruger bæredygtige og øko-venlige landbrugs- og fremstillingsmetoder: opretholdelse af græsdække for at mindske erosion, kontrolleret udbytte, manuel høstning, etc. og producering af vin i forhold til dets egen smag: frugtig, rund og kompleks.
God til lyst kød og bløde oste.
Kr. 795,- Løgismose - Rating 4,2
Mes Cinq Terroirs er et sammenstik af frugten fra de 5 Lieux-dits En Motrot, En Derée, Combe de Dessus, Au Velle og En Champs som Denis Mortet introducerede i 2004 og også producerede i 2005 inden han begik selvmord på familieejendommens gårdsplads i foråret 2006. Hvad andre bruger generationer på at opnå i anerkendelse og omtale skabte han indenfor 10 år, men det havde konsekvenser at skulle leve op til, og i sidste ende den ultimative.
Arnaud Mortet vovede først at genoptage faderens idé i forbindelse med 2013-høsten, og dermed er dette blot er den 5. udgave af vinen. Alligevel er de fleste kritikere enige om, at frugten fra de forskellige parceller komplementerer hinanden så smukt, at vinen matcher en lang række af de mange forskellige 1. Cru vine i Gevrey-Chambertin.
På alle 5 parceller holdes druerne fra de yngste og ældste vinstokke adskilt under høsten, således at man nede i kælderen både under gæringen og under den efterfølgende fadlagring kan operere med den unge og den ældre udgave af "Mes Cinq Terroirs". I 2016 valgte Arnaud at anvende hele 50% hele drueklaser (rekord for Mes Cinq Terroirs) for at prioritere frugten og friskheden. Der blev anvendt 30% nye fade alle fra François Frères og i det tidlige forår 2018 blev den endelige vin sammenstukket i rustfrit stål og efterfølgende tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
2016 var en vanskelig årgang hvor frosten stjal 40% af udbyttet og sørgede for, at der blev brugt mange timer ude blandt vinstokkene på at fjerne de beskadige drueklaser og forberede vinstokkene på 2017 og siden fulgte hidsige angreb af meldug. Men arbejdsindsats blev belønnet, og den 23-24. september høstede man smukt modnede drueklaser med så meget sukker, at chaptalisering (sukkerberigelse) næsten ikke var nødvendigt.
Alligevel er det en kraftpræstation fra Arnaud Mortet og hans team, når det som her i den grad lykkes at bide den fremragende 2015-årgang i haserne. Neal Martin fra The Wine Advocate noterer således, at "This is a replica of the brilliant 2015" og fortsætter "The Gevrey-Chambertin Mes Cinq Terroirs really set the tone for a scintillating run of wines that rarely put a foot wrong".
Mes Cinq Terroirs er med andre ord en af de store stjerner i 2016, som kærligt kysser 2015'eren hvorom vi skrev: "Fornem parfumeret frugt centreret omkring modne kirsebær, blommer, duftroser og viol. Et studie i at fremragende koncentration ikke er det samme som voldsom volumen. En fyldig, saftig og aromatisk Geyrey-Chambertin med så smukt polerede tanniner at udtrykket nærmest er komplet!”
"Spørgsmålet er ikke om Arnaud Mortets Bourgogner fra 2015 sparker røv ... men hvor meget. Jeg blev fuldstændig blæst væk af disse vine, der repræsenterer det bedste der nogensinde er sket på dette domaine." skrev Neal Martin i The Wine Advocate #228 i december 2016.
Arnaud Mortet er da også selv svært tilfreds med sine vine fra 2015 og fortæller, at hans nu 86-årige bedstefar var så imponeret, at han havde sagt, at Arnaud skulle skamme sig hvis han ikke var lykkelig. I følge bedstefaren ville Arnaud aldrig komme til at se så smuk og helt moden frugt igen!
Arnaud genoptog først faderens idé i forbindelse med 2013-høsten, men selvom dette blot er den 4. udgave af vinen er de fleste kritikere enige om, at frugten fra de forskellige parceller her komplementerer hinanden så smukt at vinen matcher en lang række af 1. Cru vinene i Gevrey-Chambertin.
På alle 5 parceller holdes druerne fra de yngste og ældste vinstokke adskilt under høsten således at man nede i kælderen både under gæringen og under den efterfølgende fadlagring kan operere med den unge og den ældre udgave af "Mes Cinq Terroirs". I 2015 valgte Arnaud at anvende 30% hele drueklaser for at prioritere frugten og friskheden. Der blev anvendt 30% nye fade alle fra François Frères og i det tidlige forår 2017 blev den endelige vin sammenstukket i rustfrit stål og efterfølgende tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
Som det forstås er 2015 en lykkelig årgang i Bourgogne og denne vin leverer da også på alle parametre. Fornem parfumeret frugt centreret omkring modne kirsebær, blommer, duftroser og viol. Et studie i at fremragende koncentration ikke er det samme som voldsom volumen. En fyldig, saftig og aromatisk Geyrey med så smukt polerede tanniner at udtrykket nærmest er komplet!
Det er en vin man sagtens kan nyde solo mens man lige så stille sidder og bliver glad i låget, men også med den nerve og friskhed som gør den til en fornøjelse i det salte køkken. Prøv den for eksempel sammen med en stegt hare med kalvebacon, svesker og mandler sådan som Søren Gericke tilberedte den på Søllerød Kro i 1984. Samme år som Det Danske Gastronomiske Akademi kårede ham til årets kok i Danmark.
90-point fra Allan Meadow i Burghound Issue #69 - januar 2018
91-point fra William Kelley som er Robert Parkers nye mand i Bourgogne. The Wine Advocate #236 - april 2018
91-point fra Stephen Brook i Decanter Magazine - april 2018
Kr. 650,- Løgismose - Rating 4,3
Dyb, vidunderligt forførende Gevrey-Chambertin, der viser, hvorfor den franske vinguide, Le Revue du Vin, tildeler Domaine Denis Mortet de maksimale 3 stjerner - på linje med Domaine de la Romanée Conti og Domaine Leroy.
Pinot Noir-druerne til Mes Cinq Terroirs - som frit oversat betyder 'mine fem terroirer' - er fra de marker i Gevrey, hvor domainet har besiddelser. Konkret drejer det sig om En Motrot, Au Vellé, La Combe du Dessus, En Champs og En Dérée. I lighed med de senere årgange af Mortets vine er der brugt markant mindre eg end i tidlige årgange. Efter gæringen modnede vinen på fade, af hvilke blot 30-35 procent var nye.
I glasset giver det en vin med et markant større frugtfokus, der brillerer med mørke kirsebær og hindbær, samt en fornemmelse af våde sten og lidt krydrede toner fra fadlagringen. Det hele er holdt i en veldefineret struktur præget af lækre støvede tanniner og en fin syre, der sikrer præcisionen.
Server vinen ved 16-18 grader, og prøv den fx til stegte kalvebrisler med ærter francaise.
Samlet pris for Gevrey-Chambertin kr. 4.480,- tilbud kr. 2.995,-
Erik Sørensen 2.500,- tilbud 2.000,- Rating 4,5
Marken er et ikon i Bourgogne universet og, sammen med naboen Chambertin, en af de største vine i hele området. Tæt, dyb og kompleks med en formidabel krydderipalet og alenlang smag, der udvikler sig gennem årene. Meget stort udviklingspotentiale. "Serious Clos de Bèze for those with patience...Chapeau (hatten af)": Robert Parker, 96 p. til årgang 2014.
Chambertin Clos de Bèze er et af de mest kendte og ældste "clos" i hele Frankrig. Muren omkring marken blev bygget i det 7. århundrede, så der er over 1000 års erfaring for, at det bedste sted på den bedste skråning, med ikke mindre end otte Grand Cru'er, er her! Marken er i alt på 15 ha. med mange ejere og er den nordlige del af Chambertin. Vin af druerne fra Clos de Bèze må benævnes Chambertin, hvis producenten vil, men ikke omvendt.
Den sydøstvendte midtskråning hér har det ideelle mix af solskin, ventilation og kølige nætter, som holder syreniveauet oppe i ruerne. Jordbundens mix af gruset kalk, limsten og lidt ler er meget næringsfattig, så rødderne går dybt, planterne bruger ikke megen energi på bladvækst, og druerne er små og koncentrerede. Der høstes i små kasser med vurdering af den enkelte drue. Graden af afstilkning afhænger af årgangen, og vinifikationen er lang og skånsom; 18-21 dage. Vinen lagres i små fade 12-14 mdr., 45-60% nye fade.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er derfor en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte "Les Caillerets" i Volnay. I dag er Bouchard den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard.
Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet-Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden. Topmoderne, men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne.
Inden sin død i 2015 nåede Joseph Henriot at se den kendte, franske vinanmelder Gault-Millau give huset de sjældne syv stjerner for "production mytique" som en anerkendelse af det meget høje niveau, vinene har. Ledelsen varetages nu af Henriot's nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager gennem processen Philippe Prost har overladt hovedansvaret for vinifikationen til Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard. Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
Bourgogne i 2014 begyndte vækstsæsonen med et varmt og tørt forår, der gav tidlig knopskydning og fortsat godt vejr til en god blomstring først i juni. En kortvarig men voldsom haglstorm 28/6 skabte store skader i området mellem Meursault og Beaune, men meget ulige fordelt. Montrachet kommunerne og næsten hele Côte de Nuits gik ram forbi. Forhåbningerne om en rigelig høst efter tre år med små udbytter var knust mange steder.
Midtsommeren var, bortset fra få dage i juli, ret våd og kølig, så modningstempoet var langsomt, og en vis nervøsitet spredte sig efterhånden. En næsten konstant, tør nordenvind i mere end to måneder havde dog i høj grad forhindret sydomme. Fra midt august rettede vejret sig med stigende temperatur, og mange soltimer. Modningstempoet tog til, og ret kølige nætter holdt syreniveauet oppe i druerne. Den asiatiske flue drosophila suzukii, som var et stort problem i Alsace, viste sig også en del steder i Bourgogne. Den går efter farvede druer, spreder syrebakterier i dem og kan give stort spild og et enormt sorteringsarbejde. De druer, både røde og hvide, der havde overlevet trængslerne, havde ret tykke skind og nåede fin modenhed med god syrebalance.
Bortset fra kortvarig nedbør et par gange, var høstperioden i sidste halvdel af september meget stabil. Rødvinene beskrives gennemgående som "klassiske" i en frisk, charmerende stil med fuldmoden frugt og den elegance, Bourgogne er blevet berømt for. En topdyrker har udtalt, at deres eneste "ulempe" er, at de kan drukne i hype om den mere muskuløse 2015-årgang. Hvidvinene har en flot balance næsten overalt. De beskrives som en krydsning mellem den kroprige, småeksotiske 2012 og den ranke, smallere 2013. Om de har fået malolaktisk gæring eller ej kan give en vis stilforskel.
Bourgogne ligger i det østlige Frankrig og strækker sig fra Chablis i nord til Mâcon i syd. Størstedelen af de røde vine laves på Pinot Noir og de hvide på Chardonnay. Derudover laves der små mængder rødvin på Gamay (fra blandt andet Beaujolais), samt hvidvin på druen Aligoté. I Chablis finder man 7 Grand Cru vinmarker, men man skal 100 km. længere sydøst på, for at finde den mest kendte og centrale region 'Côte d'Or'. Det er hèr, man finder de andre verdenberømte vinmarker. Dette område er opdelt i to dele: det nordlige Côte de Nuits og det sydlige Côte de Beaune. I Côte de Nuits finder man 24 af de 25 røde Grand Cru'er, mens Côte de Beaune udelukkende har de hvide Grand Cru'er.
De bedste vine er dyre, da produktionen er lille i forhold til det verdensry, de har, og kvaliteten ofte er sublim. Selv om der i dag laves meget flotte vine på Pinot Noir mange andre steder, har de gerne en anden stil, og det har ikke rokket ved Bourgognes renommé og enestående placering blandt verdens vinområder.